Jeg plejer ikke at få så mange breve - udover rudekuverter.
Her i sommerferien har jeg imidlertid fået to fantastiske af slagsen; nemlig en invitation til bryllup og en invitation til barnedåb. Begge invitationer sidder på mit køleskab, og jeg smiler lidt, hver gang jer ser på dem.
Jeg har også fået brev fra 2100-Speltskolen. Det gjorde jeg lige før ferien, og det indeholdt en aktivitetsplan, der skulle underskrives og sendes retur. Knap så køleskabsværdigt, men et udemærket brev at få, da det jo var sådan en officiel erkendelse af, at jeg faktisk skal arbejde på det kære Østerbro i dette skoleår.
Og så fik jeg et brev i går... Det var fra lederen på gangsterskolen, og det handlede kort og godt om, at jeg blev bedt om at aflevere mine nøgler. Jeg havde sådan set givet dem til en tidligere kollega, som havde lovet at få dem det rette sted hen, så jeg har ikke i sinde at foretage mig noget oven på brevet (som var unødvendigt, for selvfølgelig ville jeg sørge for at aflevere nøglerne til en skole, jeg ikke længere er ansat på - det giver sig selv). Det underlige var, at selv et relativt harmløst - om end som sagt unødvendigt - brev var nok til lige i tilladte 2 minutter at få en dårlig følelse indeni. Det var egentlig en udemærket oplevelse, for det mindede mig så gevaldigt om, at selvom jeg nu skal til at være den nye med alt hvad det indebærer af ubekendte, og selvom jeg stadig har det svært med ikke at skulle arbejde sammen med min "gamle" kolleger, så tror jeg ikke, at kunne været blevet ved med at holde til det på gangsterskolen, og jeg har vist trukket det længste strå.
Det har diverse elektroniske breve fra min nye leder mindet mig om. Eksempelvis er der er et punkt på dagsorden til de fælles forberedelsesdage i næste uge, der hedder "forventninger til det nye skoleår" - helt banalt og fornuftigt at have sådan et punkt på, men det er sgu ikke givet alle steder.
Jeg håber fremover på flere gode breve og ophør med ligegyldige og dumme breve.
Nu skal weekenden nydes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar