Klar, parat, skolestart?

Lige om lidt er min sommerferie slut:( Den har været varm, hyggelig, sjov, trist, hård, festlig, tankedyb... Det kunne man fortælle meget om, men jeg vil nøjes med at skrive, at det der voksenliv ikke altid er fyldt med "kage til morgenmad" og "jeg kan selv bestemme, hvornår jeg skal i seng" - det og en hjertefyldt tak til de mange dygtige sygeplejesker, læger og sosu-folk der findes ude i det danske land - til trods for at de godt nok ikke har nogle fede rammer, og at der med eget navlepillende pårørende-perspektiv er blevet sat en stor fed streg under, at der er noget helt galt i det danske sundhedsvæsen, hvor mantraet synes at være blevet "det handler om at sende aben videre hurtigst muligt". 

På mandag skal jeg for tredje gang på sommeruniversitet. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Sidste års var bedre en forrige års, og med den logik burde det jo blive endnu bedre i år, meeeen ... Det er jo som bekendt ikke hvilket som helst skoleår, vi lærere (og semi-ledere?) går i møde - og det kommer sgu nok til at påvirke.

Skolereformen skal hånd i hånd med ny arbejdstid udfoldes, og der er fortsat uhyggeligt mange ubekendte - og hver eneste dag på min Facebook dukker der nye statusopdateringer op fra lærere, der frygter og er frustrerede over den nye, men fortsat uvisse hverdag lige om hjørnet.

Og det er sgu da forståeligt! Ikke alene skal man som lærer helt lavpraktisk finde et sted på sin skole, hvor man kan forberede sig, rette diktater, stile og klippe nylaminerede engelske gloser ud alt sammen i en ny rytme (nå, nu har jeg 3 kvarters mellemtime, så er det fandeme frem med saksen, før lærer Ole snupper den, for han har også mellemtime - og han tager sgu altid skrivebordet, vi skal dele) og med helt reelt kortere tid til opgaven. Lærerforældrene skal finde nye pasnings, afleverings, hentningsmuligheder - ikke så meget pga længere dage, men fordi der vitterligt ikke er nogen fleksibilitet tilbage (nå, har dit barn første skoledag? Ja, du har desværre ikke nogen omsorgsdag tilbage, og du skal møde 7.45 hver dag, så det kan jo ikke lade sig gøre, at du er med til), og der skal findes en måde at mødes med eksempelvis socialforvaltning eller forældre på, der ligger inden for tilstedeværelsestiden...

Og så skal vi jo i øvrigt stadig have fundet de helt konkrete løsninger på, hvordan jeg eksempelvis som dansklærer i 8. klasse liiiige får indtænkt motion og bevægelse i min undervisning, så det fremmer mine elevers læring (ja, det er måske lidt mærkeligt 8.z, men nu hopper vi lige denne uges sætningsanalyse, for så lærer I den meget bedre, og det gør pludselig ikke noget, at I skal have fransk kl 15.30)... Og sådan er det jo fortsat i vist omfang for mange ting: Understøttende undervisning, åben skole osv.

Egentlig er jeg, selvom ovenstående kunne indikere andet, relativt rolig omkring det hele. Det frustrerer mig ad helvede til, at jeg ikke kan organisere mig ud af alting og få hele skolereformen til at passe i et skema-agtigt. Det er ikke med min gode vilje, at vi som borgere i DK har tilladt politikerne at indføre en reform på en måde, der simpelthen forudsætter, at det første skoleår bliver et "fjumreår", hvor vi skal "begå fejl" og "rette til"(hvis man overhovedet kan nøjes med ét år). Det er sgu ikke rimelige betingelser for vores børn og unge. Jeg bekymrer mig, som funktionslærer for vores ressourcecenter, en del omkring nogle af vores børn med særlige behov, der i forvejen ikke rigtig hænger sammen efter kl. 12, som pludselig skal gå i skole til kl. 14, 15 og 16...

Men jeg håber og tror på, at store dele af den danske folkeskole vil ligne sig selv, når vi mødes i næste uge på de små lærerværelser rundt omkring i landet. 0. klasses eleverne (inkl egen niece - gisp!) vil stadig have skoletasker på, der er større end dem selv, og de vil være iført store forventningsfulde "har tabt 4 mælketænder-smil", teenagerne i 8. klasse vil rulle øjne, flirte med dem i 9. og arbejde på at forstå forskellen på et adjektiv og et adverbium. Kolbekaffen vil stadig smage rædselsfuldt, kladdehæfterne være i klare primærfarver, gangen hvor 2. klasserne bor vil lugte af madpakker, og når vi når december vil nisserne være klistret på vinduerne i 1. klasse, mens de alle en for en knækker læsekoden og et nyt univers åbner sig for dem. Dette er IKKE Antorinis fortjeneste! Men folkeskolen er en hårdfør gammel dame på 200 år, der har skullet finde sig i mangt og meget. Sådan en institution kan man ikke bare lægge ned, men man kan desværre godt lægge lærerne ned, og derfor skal vi passe på hinanden derude. Lad os hjælpe hinanden med alt fra gode opgaver til at kopiere og en fælles insisteren på, at INGEN går hjem og retter stilene efter endt arbejdstid, selvom man ikke blev færdig til et ekstra kram og et øje på hinandens trivsel. Lad os tro på damen, tro på børnene og hinandens evner - der er desværre ikke så mange andre, der gør.

God skolestart! 

Sommerferie og skolestart

I morgen starter mine "små" unger i 7. klasse, i overbygningen - det er lidt vildt. Jeg har netop overstået to forberedelsesdage med min kolleger, og eftersom jeg er taget fra skolen 16.30 begge disse dage er jeg allerede lidt klar til weekend!? Synes ikke helt, at jeg starter med samme overskud i år... Og jeg tror (selvom undervisningsministeren og diverse ledere helst ikke vil have, at vi siger det), at lockouten bærer en del af skylden herfor. Det føles nemlig lidt som om, at de fem uger, der før ferien hele tiden lå i r.... af en og skabte uvished og stress omkring diverse arbejdsopgaver, stadig forfølger lidt - alt imens at motivationen og engagementet er blevet lidt krøllet i kanten.

Andre forklaringer kan måske findes i en sommerferie, der har budt på op- så vel som nedture:

Blandt opturene:

2 FANTASTISKE uger på koloni med dejlige kolleger og glade, skønne og sjove børn i alderen 3. - 9. klasse (+ små og kære personalebørn)

(Solnedgang på koloniens private strand)

Kvalitetstid med niece, nevø, søskende, forældre, veninder - i moderlandet og i den sommerramte hovedstad

(de dejligste unger!)

 

Blandt nedturene:

Fjollet fald på koloniens sidste dag, der resulterede i stivkrampevaccination, 5 sting, 10 dages antibiotika og ca. 10 dages øm hånd. Det heler flot, og der kommer vist ingen mén.... Men for fanden altså!

Indbrud! Min (eller det vil sige gay husbands) MacBook blev stjålet en lørdag morgen efter en ellers hyggelig bytur med min kusine, der sov på sofaen med altandør på klem pga varme. Hvorvidt tyv kom i den vej, vides ikke, men ind kom han og computer er nu væk:( Håber, han værdsætter hardwarefejlen, der betyder, at computer hele tiden lukker ned og låsning af computer, hvis man forsøger at oprette netforbindelse. Sikke en idiot! Og sikke noget fjol, at man pludselig er hende den paranoide med kæde for døren og lukkede vinduer....

Oh well. Første skoledag i morgen,og ret skal være ret. Jeg er måske allerede lidt bagud, og det kunne måske pynte med lidt mere gejst, men jeg GLÆDER mig til at give mine teenagere en kollektiv krammer og høre om deres op- og nedture i sommerferien:)

PS: Sommeruniversitet må blive i et andet indlæg (måske), men lad mig blot sige, at det trods alt gav noget mere mening i år!

mandag - nu med rim

Frostgrader, sne og behov for uldne sokker
Selv med ekstra lag er det koldt som bare pokker
En faguge i gang, skemaet brudt op
Egentligt er det hyggeligt med kaos, når samarbejdet er i top
For enden af ugen venter fredagsøl og ferie hos far og mor
Det kan man godt have brug for, selvom man egentlig er stor....