På mandag skal jeg for tredje gang på sommeruniversitet. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Sidste års var bedre en forrige års, og med den logik burde det jo blive endnu bedre i år, meeeen ... Det er jo som bekendt ikke hvilket som helst skoleår, vi lærere (og semi-ledere?) går i møde - og det kommer sgu nok til at påvirke.
Skolereformen skal hånd i hånd med ny arbejdstid udfoldes, og der er fortsat uhyggeligt mange ubekendte - og hver eneste dag på min Facebook dukker der nye statusopdateringer op fra lærere, der frygter og er frustrerede over den nye, men fortsat uvisse hverdag lige om hjørnet.
Og det er sgu da forståeligt! Ikke alene skal man som lærer helt lavpraktisk finde et sted på sin skole, hvor man kan forberede sig, rette diktater, stile og klippe nylaminerede engelske gloser ud alt sammen i en ny rytme (nå, nu har jeg 3 kvarters mellemtime, så er det fandeme frem med saksen, før lærer Ole snupper den, for han har også mellemtime - og han tager sgu altid skrivebordet, vi skal dele) og med helt reelt kortere tid til opgaven. Lærerforældrene skal finde nye pasnings, afleverings, hentningsmuligheder - ikke så meget pga længere dage, men fordi der vitterligt ikke er nogen fleksibilitet tilbage (nå, har dit barn første skoledag? Ja, du har desværre ikke nogen omsorgsdag tilbage, og du skal møde 7.45 hver dag, så det kan jo ikke lade sig gøre, at du er med til), og der skal findes en måde at mødes med eksempelvis socialforvaltning eller forældre på, der ligger inden for tilstedeværelsestiden...
Og så skal vi jo i øvrigt stadig have fundet de helt konkrete løsninger på, hvordan jeg eksempelvis som dansklærer i 8. klasse liiiige får indtænkt motion og bevægelse i min undervisning, så det fremmer mine elevers læring (ja, det er måske lidt mærkeligt 8.z, men nu hopper vi lige denne uges sætningsanalyse, for så lærer I den meget bedre, og det gør pludselig ikke noget, at I skal have fransk kl 15.30)... Og sådan er det jo fortsat i vist omfang for mange ting: Understøttende undervisning, åben skole osv.
Egentlig er jeg, selvom ovenstående kunne indikere andet, relativt rolig omkring det hele. Det frustrerer mig ad helvede til, at jeg ikke kan organisere mig ud af alting og få hele skolereformen til at passe i et skema-agtigt. Det er ikke med min gode vilje, at vi som borgere i DK har tilladt politikerne at indføre en reform på en måde, der simpelthen forudsætter, at det første skoleår bliver et "fjumreår", hvor vi skal "begå fejl" og "rette til"(hvis man overhovedet kan nøjes med ét år). Det er sgu ikke rimelige betingelser for vores børn og unge. Jeg bekymrer mig, som funktionslærer for vores ressourcecenter, en del omkring nogle af vores børn med særlige behov, der i forvejen ikke rigtig hænger sammen efter kl. 12, som pludselig skal gå i skole til kl. 14, 15 og 16...
Men jeg håber og tror på, at store dele af den danske folkeskole vil ligne sig selv, når vi mødes i næste uge på de små lærerværelser rundt omkring i landet. 0. klasses eleverne (inkl egen niece - gisp!) vil stadig have skoletasker på, der er større end dem selv, og de vil være iført store forventningsfulde "har tabt 4 mælketænder-smil", teenagerne i 8. klasse vil rulle øjne, flirte med dem i 9. og arbejde på at forstå forskellen på et adjektiv og et adverbium. Kolbekaffen vil stadig smage rædselsfuldt, kladdehæfterne være i klare primærfarver, gangen hvor 2. klasserne bor vil lugte af madpakker, og når vi når december vil nisserne være klistret på vinduerne i 1. klasse, mens de alle en for en knækker læsekoden og et nyt univers åbner sig for dem. Dette er IKKE Antorinis fortjeneste! Men folkeskolen er en hårdfør gammel dame på 200 år, der har skullet finde sig i mangt og meget. Sådan en institution kan man ikke bare lægge ned, men man kan desværre godt lægge lærerne ned, og derfor skal vi passe på hinanden derude. Lad os hjælpe hinanden med alt fra gode opgaver til at kopiere og en fælles insisteren på, at INGEN går hjem og retter stilene efter endt arbejdstid, selvom man ikke blev færdig til et ekstra kram og et øje på hinandens trivsel. Lad os tro på damen, tro på børnene og hinandens evner - der er desværre ikke så mange andre, der gør.
God skolestart!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar