Jeg vil ikke lave et langt brokkeindlæg. Dels er jeg for træt, dels er jeg ikke udelukkende utilfreds og sur, selvom Niels Egelund og visse dele af det offentlige Danmark gerne vil fremstille det sådan.
3 uger inde i reformen vil jeg fra mit eget lille begrænsede og lettere skizofrene (leder-lærer-leder-lærer-leder-lærer) perspektiv skyde følgende betragtninger ind:
- Stemningen er langt bedre, end jeg forventede.
- Alle, og her mener jeg alle, er bagud med planlægning og når ikke det, de skal. Ikke fordi de/vi ikke knokler og forsøger at udnytte samtlige huller til forberedelse, rettearbejde, kopiering, møder osv, men fordi majoriteten af danske lærere før lov 409 havde mulighed for at lægge 50 timer i visse uger, 30 i andre - alt efter mængden af opgaver og akutte behov... og (måske) fordi en del af lærerne ikke bare har mindsket deres arbejdsuge med 2-4 timer på nuværende tidspunkt (fra 41 komma noget til for mit vedkommende 39,5), men måske før generelt, i hvert fald i perioder, lagde flere timer end de skulle, så skidtet kunne hænge sammen.
- Det er pisse svært at huske at tænke motion og bevægelse ind i min danskundervisning, specielt når ungerne er teenagere og forberedelsestiden under pres.
- Det er lettere at finde huller at mødes med sine kolleger i, for alle er det samme sted hele tiden...
- Børnene forstår ikke helt, hvad understøttende undervisning går ud på, det gør jeg vi voksne heller ikke hele tiden - og da slet ikke forældrene.
- Flere af mine drenge i 8. klasse er efterhånden højere end mig, har ikke noget med reformen at gøre, men det er ærligt talt lidt vildt.
- Øvelse gør mester, men øvelse kræver arbejdsro og tid - ikke altid let at få fra de danske medierne eller til at finde, når man bare gerne vil have l.... ned i skema og køre derudaf.
- Kan vitterligt tackle de fleste professionelle udfordringer, sålænge jeg har min fantastiske teammakker ved min side.
- Det er noget mærkeligt noget, når et lærerværelse tømmes på minuttet. Føles simpelthen SÅ fabriksagtigt og som noget fra en svunden tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar