En mystisk uge, hold i nakken, lidt arrogance og en død nabo

Endnu en søndag har meldt sin ankomst, og jeg sidder pt. i min sofa med dyne på og overvejer, om jeg skal bestille noget aftensmad.

Jeg har haft en mystisk uge! Det hele startede egentligt ganske normalt og udramatisk med en ganske tilforladelig mandag. Tirsdag morgen vågnede jeg imidlertid af, at min skulder og nakke gjorde så ondt, at jeg ikke rigtigt kunne bevæge mig. Jeg kom dog op og forsøgte mig med smertefuld tandbørstning og et bad ("varme kan vel ligesom få kroppen i gang?"). Efter kamp med shampoo og balsam måtte jeg dog erkende nederlaget og ringe til skolen og melde mig syg... - og så lå jeg ellers på langs det meste af dagen, indtil en sød veninde kom forbi med Ipren og andet smertestillende. Onsdag blev jeg også hjemme, da selvsamme søde veninde gav mig det råd at tænke: "Hvis jeg havde 2000 kroner at shoppe for lige nu, ville jeg så tage på shopping?" Hvis svaret var nej, skulle jeg heller ikke på arbejde (og det var det jo så). Jeg ved stadig ikke helt, hvorfor jeg fik hold i nakken/rykken, men flere kolleger har foreslået træk fra skolens utætte vinduer som en plausibel årsag, og jeg tænker, at hvis det kombineres med lidt for meget "sætte ting i skemaer" på den bærbare, kan det være, at det bare lige blev lidt for meget.

Torsdag var jeg dog på arbejde igen, og her skulle jeg improvisere noget hjemkundskab uden at have handlet til at lave mad. Hjemkundskab er jo mere en madlavning, men det altså svært at overbevise ungerne om, og ofte forsøger jeg at få teorien smidt ind i praksis, da de er så begejstrede for at "få fingrede i råvarerne". Men ak... sådan kunne det altså ikke lige blive denne gang, og det blev derfor lidt "hvem kender flest krydderier?"-konkurrence og "Spise med Price" om chili. Følte mig lidt som en uansvarlig lærer. Jeg ser jo "Spise med Price" hjemme på sofaen (det er f.eks. fantastisk tv til tømmermænd). Ungerne var dog optaget af det, de så. Torsdag aften bød på mere improvisering, da jeg lidt spontant pludselig fik middagsgæster - men det var smadderhyggeligt!

Fredag var jo som altid meget kort, men for det første kom weekendfølelsen ikke rigtigt, da jeg vidste, at jeg skulle op og på kursus om lørdagen. For det andet blev fredagen liiidt mærkelig af, at jeg kom hjem til synet af Falcks rustvogn (har jeg senere lært, at det rent faktisk kaldes, men jeg var i hvert fald godt klar over, at det ikke var en normal ambulance), fire falckmænd med plastichandsker og større mængde plastic i det hele taget.... de gik ind til min nabo (den gamle), og var derfor klart, at han var død. Det gjorde mig sgu trist! Jeg har ikke rigtigt haft noget med ham at gøre. Vi hilste pænt på hinanden, når han lidt lugtende og sølle og meget, meget langsomt gik op til Cheungs grill, men ellers så hverken jeg eller andre ham. Jeg tror, han døde alene, og jeg ved ikke, om han har været død i længere tid. Jeg havde i hvert fald ikke set ham længe.... Det gør mig ked af at tænke på, at mennesker rundt omkring i Danmark dør alene - uden at nogen ved det, og jeg mindes de der programmer med Anders Lund Madsen, hvor han fulgte dem, der døde uden familie og venner til at sørge og sige farvel. Jeg håber ikke, at det er tilfældet for min nabo, men tændte nu alligevel et lys i vinduet og lod det brænde resten af fredag.

I går var jeg så på kursus i klasseledelse. Jeg har egentligt ikke så meget at sige om det. Der var ikke særligt meget nyt i det. På lidt arrogant vis synes jeg, at mange af de såkaldte kurser, jeg har været til, siden jeg blev færdig som lærer, har indeholdt mange gentagelser af ting, jeg allerede har vidst fra seminariet. Det er måske bare sådan det er, når man er ny og stadig kan huske, hvad man har lært på sin uddannelse, men det kan altså godt være lidt anstrengende. Især når man skal bruge sin elskede lørdag på det, og især når man endnu engang skal lægge øre til de der Power Point oplæg med teksttunge slides, som man også får udleveret i papirform, og hvor der stort set ikke siges andet end det, man vil kunne læse sig til på 10 minutter. Det tager så bare flere timer i stedet.... Da det endelig blev praktisk og konkret og vi selv skulle på banen, fik jeg dog lidt mere ud af det. Efter kursus holdt nogle af os lidt fest.

Og nu er det søndag, og jeg er mentalt slet ikke er med på, at en ny uge starter i morgen. Havde åndsnærværelse nok til at planlægge min undervisning for ugen i fredags, så jeg trods alt ikke skulle bruge min ene fridag på forberedelse, men jeg kan ikke rigtigt omstille mig til mandag endnu. Satser på det kommer - om ikke andet når vækkeuret ringer i morgen. Indtil da håndbold (Dét og udsalg gør januar udholdelig) og lidt mad.