Basta

Når man har været dygtig og brugt sin søndag på at: Rette mødenotater- og referater, planlægge hele den kommende uges undervisning, og rettet 5. klasses stile og diktater, så må man gerne bestille thaimad og se tøsefilm med Lone - BASTA!

PS: Man må det især, når man oven i købet også har brugt sin lørdag på at gøre hele lejligheden rent og ordne vasketøj OG går en uge i møde med skole-hjem samtaler og masser af møder.

PPS: Vi får snart smartboards i alle klasselokalerne. Det har ikke rigtig noget med noget at gøre, men det bliver cool!

Hvad gør vi nu, lille du?

Det har været sjovere at være lærer, end det er lige i øjeblikket, og jeg har haft lidt svært ved at tage mig sammen til at skrive her på bloggen, men nu tænker jeg, at det skal være, for i virkeligheden er der jo noget ganske terapeutisk ved at skrive i denne hersens offentligt tilgængelige dagbog.

I løbet af den sidste uge er der flere kolleger, der har spurgt mig, om jeg var okay eller blot simpelthen konstateret, at jeg ikke så ud til at være på toppen. Det skyldes nok mest af alt, at der virkelig er mange udfordringer i min 5. klasse, som jeg egentlig ikke kan skrive en masse om her - tavshedspligt and all. Jeg kan dog vist godt tillade mig at skitsere nogle overordnede "temaer" for min frustrationer uden at komme for tæt på, og her popper følgende op:

• Den alt alt alt for rummelige folkeskole, hvor krav og ressourcer ikke hænger sammen. Jeg står stadig ved alle mine idealer om, at "udskilning" af børn kan have en fatal stigmatiserende effekt, men må samtidig også bare konstatere, at det er lidt for nemt at tale om inklusion med den ene hånd, mens der fægtes med sparekniven i den anden - og det har konsekvenser!
  
• Forhandlerbørn, curlingbørn, ønskebørn. Kært barn har mange navne, men det er bare ikke så super kært, at alt er til diskussion, og at alt er tilladt. Det er så hårdt, at være "den sure lærer" hele tiden, og det kræver SÅ mange kræfter. Som konsekvens har jeg på det sidste indimellem været lidt langt fra hende den unge, engagerede og optimistiske lærer, som jeg gerne vil være. Har nok faktisk nærmest været lidt mere hende den trætte, opgivende og lettere hysteriske lærer!?
  
• "Hvis det ikke virker, så må vi jo bare prøve noget andet". Det er godt, at man som pædagogisk professionel har mange tangenter at spille på, men indimellem ville det være lidt befriende, hvis man, som prinsessen i eventyrerne, kunne nøjes med at sige: "Duer ikke!" uden at følge det op af et forslag til, hvad man så kan prøve.
  

Se, nu kunne det jo godt lyde som om, at jeg er ved at være klar til stresssygemelding og i det hele taget at smide håndklædet i ringen, men sådan er det ikke! Jeg fornemmer små skridt mod noget rigtigt, og jeg står heldigvis ikke alene med alle mine frustrationer.
- og så er der det her interessante, at når noget er meget "op ad bakke" og "1 skridt frem, 5-10 tilbage", så er der andet, der lykkes. Eksempelvis har jeg haft dejlige samfundsfagstimer efter påske og konstruktive møder (som jeg jo ellers er noget, jeg har bitchet om tidligere her på bloggen), alt imens at det for alvor er blevet forår.

Jeg tror, jeg har ret meget jysk stædighed og stolthed med i min bagage, så jeg tænker stadig, at det skal fandme lykkes - heldigvis. Dertil er jeg så heldig at kunne tilføje, at jeg har en omgangskreds, der er gode til at støtte og passe på, og ikke mindst nogle vidunderlige kolleger, der ikke lader mig stå alene med opgaven og som både giver kram og kærlige spark i r..... , når det er tiltrængt.

Så..."hvad gør vi nu, lille du?" - tja... BLIVER VED!

Skematiske påskebilleder og vesterhavsluft

Så blev den 2. påskedag, og dermed også lige om lidt hverdag igen. I morgen mødes 5. klasse og jeg igen til den sidste tørn inden skoleårets afslutning - forhåbentligt i nyrenoveret bygning og med forårets ankomst.
Jeg har haft en fortræffelig påskeferie! Jeg har fejret min nieces fødselsdag. Hun er nu 2 år, og det er helt skørt, så stærkt tiden går. Hun fortæller om mangt og meget på svensk og dansk, laver fagterne til "Jeg er en lille undulat" og kan sige diverse dyrelyde ("Hvad siger fuglen? Pip, pip") I løbet af ferien har hun desuden ringet flere gange fra "mormor" (det navn har hun heeeelt styr på). Hun kan så mange ting, og jeg er så umådelig stolt af at være hendes moster!


Lidt stemning fra fødselsdagen

Påskeferien har desuden budt på en dejlig, dejlig tur til Henne Strand. Til jer, der ikke måtte vide, hvor det ligger, kan jeg oplyse, at vi taler om en lille bitte strandby ud til Vesterhavet (i nærheden af Varde, Esbjerg og alt det der). Det var skønt med en rigtig tøsetur med rødvin, masser af kaffe med Baileys, lækker mad, underholdende shopping og ikke mindst dejlige ture nede ved vandet. Jeg tænker ikke så meget over det til hverdag, men når jeg bliver konfronteret med Vesterhavets rusken og storhed, så kan jeg altså godt mærke, hvor jeg er vokset op! Det er uden tvivl det bedste sted at tænke ting igennem, give slip på frustrationer og i det hele taget lige på lidt perspektiv på tilværelsen.

De sidste dage har stået på sumperi på Amager, rockkoncert og øl, tøsehygge og i går sågar en hel del forberedelse. Jeg havde egentligt tænkt, at jeg skulle holde mig langt fra at tænke skole her i ferien, men jeg måtte bare erkende, at jeg slet ikke havde styr på den kommende uge, og at jeg bedre ville kunne nyde denne her mandag, hvis jeg rent faktisk var klar til virkeligheden. Bevæbnet med kaffe, mængder af papirer og p3 fik jeg således gjort mig klar til ugen. Der er stadig en bunke opgaver, der skal rettes.... men....

Generelt kan jeg vist her efter (1) 3/4 år konstatere, at det fungerer bedst for mig at forberede mig for mindst 1 uge ad gangen, og at jeg samtidig helst ikke vil bruge for meget weekend/ferietid på det. Det går an med sådan en dag som i går - det kan faktisk nærmest være lidt hyggeligt -men der er ingen tvivl om, at havde jeg skulle forberede mig i dag i stedet, så vil det på en eller anden måde have føltes som et pres. Jeg tror, at det passer fint med den del af min personlighed, der sætter pris på fine skemaer, farvekoordination i noterne, tøj, der lægges frem dagen før, samtidig med at tasken pakkes. Jeg tror, jeg altid lidt har været sådan... Der var i hvert fald noget med nogle bamser, der gerne skulle sidde fint på rad og række i reolen?! Jeg oplever egentlig ikke denne "egenskab" som noget dårligt og firkantet. Jeg kan sagtens leve med støv i hjørnerne og tage en hel dag i sofaen (fx. i dag), og jeg tror ikke, at jeg forventer, at min omverden (kolleger, veninder og familie) skal være helt lige så skemafascistoide som jeg... Tja, i hvert fald så ved jeg, hvad planen er for i morgen;-)

Og med disse lidt usammenhængende betragtninger om påskeferien, vil jeg slutte dette indlæg og ønske jer derude en glædelig påske!