Søndagsafslapning efter en lidt for lang uge med liiiidt for mange møder ud over den almindelige undervisning; jeg nævner i tilfældig rækkefølge: Forældremøde, fagteammøde, møde med sagsbehandler og forælder 1, møder med sagsbehandler og forælder 2, temadag med Ressourcecentret, netværksmøde for "kasketter" i Indre By-Østerbro, møde(r) med souschef...
Ovenstående billede er gudskelov ikke retvisende for gennemsnitsugen for hverken mig eller andre folkeskolelærere, men alligevel kan man vel argumentere for, at det er en fin illustration på, at lærerens tid er fordelt på flere ting end den såkaldte kerneydelse - undervisning, som det offentlige Danmark for tiden råber op om, at vi skal bruge mere tid på.
Jeg læste for nyligt et åbent brev fra min fagforenings, Danmarks Lærerforenings, kongres til statsministeren. Jeg kunne sagtens lave et længere indlæg om de ting, jeg er utilfredse med ved min fagforening, men lige her, kan jeg da mærke en vis valuta for kontingentet.
Brevet var lavet med det formål at skabe opmærksomhed om, at det er ganske uhørt, at politikere blander sig i lærernes arbejdstid på den måde, som det pt. er tilfældet. Regeringen holder møder med Kommunernes Landsforening omkring lærernes arbejdstid, mens Danmarks Lærerforening må stå uden for og banke på. Det er sindsygt! Og det bryder i den grad med den aftalemodel, vi ellers værner om her i Danmark. Derudover resulterer det i en "offentlig" beskrivelse af lærernes arbejdstid, som simpelthen ikke er rimelig eller rigtig.
Hverken nye eller erfarne lærere kan undervise kvalificeret uden at forberede sig. Punktum! Tillad mig at citere fra førnævnte brev:
"Realiteten i dag er, at lærerne har mindre end 2 minutter pr elev pr lektion til den samlede forberedelsesopgave og til efterbehandling af undervisningen. Det modsvarer på ingen måde de krav, der stilles til lærerne."
Det ville da være at spille fuldstændig fallit på børnenes vegne, hvis man vil hente mere tid til undervisning fra forberedelsen. Det kræver tid (som i forvejen er begrænset) at planlægge god undervisning, der imødekommer så vel den enkeltes behov som fællesskabet, som udfordrer den fagligt stærke og støtter den fagligt svage, som er organiseret og gennemtænkt... fortsæt selv. Men hvis man ikke skal hente tid fra undervisningen, hvor fanden henter man den så?
På mødeaktiviteten? Gerne! Så vil jeg bare gerne bede politkerne tage stilling til, om det var møde 1 eller 2 med sagsbehandler i sidste uge, som jeg ikke skulle afholde. Hvilket barns trivsel skulle jeg vælge fra? Eller var det måske fagteammødet hvor jeg blev sat ind i et nyt digitalt lærermiddel, der kan bruges til de yngste svage læsere? Måske var det temadagen med Ressourecentret, hvor vi planlagde indsatser, der skal sikre, at flere børn kan blive i normalundervisningen? Eller forældremødet?
Jeg er faktisk for det meste ret så glad for at være lærer. Jeg tager mit arbejde seriøst, og jeg bestræber mig på at være på børnenes side. Jeg vil grundlæggende gerne lære børnene en masse om alt fra udsagnsord og litterære genrer til vigtigheden af at gå i bad og bruge deodorant, når man er på vej i puberteten, og at de er noget (værd) alene ved at være dem. Jeg bruger meget tid på at overveje, hvordan jeg gør mit arbejde bedst muligt, og jeg fuldt ud bevidst om, at der helt sikkert er områder, hvor jeg kunne blive bedre! Jeg anerkender, at mit arbejde altid vil høste en vis opmærksomhed fra offentlighedens side. Folkeskolen er vores allesammens, vi har allesammen gået i den, og den koster masser af vores allesammens skattekroner.
Men nøj, hvor har jeg indimellem lyst til at at køre den teenagesure stil, stampe i gulvet og råbe "Så må I sgu gøre det selv, for jeg gider ikke høre på jer mere, og jeg kan alligevel aldrig gøre det godt nok!". Det er så umådeligt demotiverende, at jeg får nervøse tics hver gang, Børne- og undervisningsministeren siger "... og det er noget, som Regeringen også vil have med, når vi præsenterer en stor folkeskolereform til efteråret.", for altimens reformarbejdet kører, acceptereres det fra ministerielt hold, at lærerne som udgangspunkt laver for lidt, og så kan man da godt gøre sig sine overvejelser omkring indholdet af den reform og den kommende arbejdstidsaftale.
Hvis man taber vælgere på ikke at have skabt nye arbejdspladser og samtidig have en uheldig dagpengesag, så kan man vel altid forsøge at høste lidt stemmer på at kanøfle folkeskolelærerne. De vil alligevel aldrig kunne levere flere krydser end forældrene... eller var det for surt? ;-)
PS: Brevet fra DLF til Statsministeren kan læses her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar