It's beginning to look a lot like Christmas...

Jeg er vild med jul! Ved ikke, om det er det der med at være et decemberbarn, der er den afgørende faktor, eller om det mit udprægede hygge-gen, men uanset hvad, så er det min favorithøjtid. Min tante foreslog på Facebook i går, at det var noget, jeg havde fra min mor, og der har da i hvert fald meget nisseri i min barndom, og mine første dage i denne verden blev tilbagt i min mors arme, mens sneen dalede og nonnerne på den katolske skole over for sygehuset sloges i selvsamme sne.

Der er jul i min lejlighed, hele december. Der er kalenderlys, juledeokoration og sågar også et par nisser. Ved min altandør står et (lidt for dyrt) juletræ pyntet med alverdens billigt julepynt. Lysene er tændt hele december, og jeg bliver glad, hver gang jeg ser på det.

Rigtig mange i min bekendtskabskreds har et mere ambivalent forhold til juletræ og vanillekranse. De oplever julen som et stress-element med kommercielle undertoner, enten fordi de er skilsmissebørn, der skal få alle ender til at mødes, fordi julegaveniveauet er for højt med børn, svigerfamilie osv... eller fordi de (modsat mig) ikke kan lukke øjnene for julepynt og juleknas, der pryder butikkerne fra nærmest efter efterårsferien.
Men jeg er single (for én gangs skyld en fordel), jeg er ikke skilsmissebarn (vel altid et overvejende plus), og jeg har én niece og én nevø, og derudover er vi i min lille familie ret gode til (synes jeg) at bruge ferien på at være nede i gear, med læsning, bezzerwizzer, juleslik og anderester... At der er kommet børn til i familien har først og fremmest genindført barneglæde og tro på julemand og nisser, og det ærlig talt ikke så tosset igen.

Min fødselsdag i år blev, traditionen tro kan man vel efterhånden sige, afholdt i gode venners lag med julemad, julebageri og hygge. Som lille blev min fødselsdag oftest blandt andet fejret med min tante, onkel og to kusiner, og der blev tit bagt brunkager... og som voksen har jeg taget traditionen op igen - nu som en slags voksen julestue, hvor bageriet med fordel kan kombineres med f.eks. cosmopolitans. Alle gæster går hjem med småkager og fyldte flæskestegsmaver, og det holder hele vejen - hvis man spørger mig:)

Julen er også at finde på min arbejdspladser, fra nissevenner i 8. klasse til juletræ på kontoret, og selvom jeg egentlig godt kan være lidt presset over, at der allerede er gået et halv skoleår, og jeg ikke heeeelt synes, at jeg har nået det, jeg skulle, og at mange ting fortsat er usikre og uvisse og nye, så glæder jeg mig til juleferie - både på grund af julekonceptet, men især da også på grund af feriekonceptet.

Og så lige til sidst en lille julehistorie, om man vil... Mange mennesker, sågar indimellem også mig selv, kan forfalde til at tro, at teenagerne kun har sig selv for øje, men så tager de pludselig virkelig fusen på én og arrangerer f.eks. surpricefejring af fødselsdag på den mest søde og betænksomme måde. Folkeskolen er måske nok presset af en fuldstændig vanvittig lov om arbejdstid og en reform, der skulle hastegennemføres, men eleverne - de er sgu ret fantastiske og minder en om, at lærerjobbet stadig kan give mening:

Glædelig jul derude - tag lige og nyd det!

Juleforkølelse

Har været hjemme fra arbejde de sidste to dage. Årsag: Forkølelse, som ikke rigtig vil ud, men i stedet bare gør krop - og især hoved - tungt og trælst. Jeg satser på at tage på arbejde igen i morgen, og jeg håber kraftigt på, at forkølelsen ikke sætter sig som bihulebetændelse, som jeg jo har en uheldig tendens til at få en gang om året?!
Jeg synes virkeligt, det er så svært at vurdere, om man skal melde sig syg fra arbejde eller ej... men tror jeg er blevet bedre til at huske på en god ven og tidligere kollegas ord om, "at der altså ikke er nogen, der kommer og takker en for at spille helt og tage på arbejde, selvom man ikke er rask".. og så gider jeg simpelthen ikke være syg i juleferien!

Ellers har jeg ikke så meget at berette. Jeg er blevet 30! Det har sgu ikke ændret verden så gevaldigt, men jeg havde nogle dejlige fødselsdagsfejringsdage med familie og veninder, har fået nogle skønne gaver (især mit dejlige nye tv har været en stor succes her i disse sygedage!)
Blandt gaverne var også en bog og en buket blomster fra min ledelse, lidt løst citeret sagde min leder, at runde fødselsdage ikke kun skal fejres, når man fylder 50 og frem. Nye toner må man sige:-) Og jeg fik også kogebøger + cd af mine kolleger. Dejligt!

Tja.... julen sig nærmer. Første halvdel af skoleåret er ved at være slut, og mellem almen julehygge, julefrokoster, juleafslutninger.. osv... skal jeg finde tiden til at købe julegaver og måske dyrke lidt juleeftertænksomhed. Glæder mig til ferie, i hvert fald!

Det obligatoriske fødselsdagsindlæg

For 10 år siden fejrede jeg min 20 års fødselsdag i London. Der havde jeg boet siden august sammen med min dejlige veninde Helle, og så vidt jeg huske,r fejrede vi fødselsdagen med indisk mad og rødvin og i selskab med vores australske roommates + vores danske veninde fra H&M, hvor vi havde fundet arbejde. Jeg synes også at huske, at Helle vækkede mig med pyntet køkken og gavebord. Og jeg er i hvert fald helt sikker på, at Helle gav mig en tur i "London Eye" i fødselsdagsgave.

Jeg tror nok, at jeg på det tidspunkt var blevet sikker på, at jeg ville søge ind på lærerseminariet i Århus, og jeg kan fremkalde mig følelsen af forargelse over, at Ulla Thørnæs oprette meritlæreruddannelsen.
Jeg var ung, glad og ved at opdage en (hidtil lidt mere usikker) tro på mig selv, jeg festede med folk fra hele verden, og Helle og jeg oplevede London på godt og ondt som man kun kan, når man er henholdsvis 20 og 21 og f.eks. sagtens kan holde ud at dele en dobbeltseng med dobbeltdyne med ens veninde, gå på arbejde med tømmermænd og dele lejlighed med to søde og sjove australiere, der røg sig skæve i tide og utide.

Nu bliver jeg 30 år i overmorgen, og der er sørme sket meget på de sidste 10 år. Jeg er blevet lærer (og fundet ud af, at det ikke lige altid er super let at begå sig som ansat i folkeskolen), jeg har været næstformand for en landsdækkende studieorganisation, jeg har boet næsten fire år i Århus og næsten 6 år i København (det kommer stadig bag på mig, at jeg har boet længere tid her end i Århus...). Jeg har mødt kærligheden, mistet den, fundet den igen og alt i midt i mellem. Jeg er blevet moster! Jeg har købt lejlighed og stiftet gæld, jeg har fundet nye venskaber og holdt fast i de "gamle" og vigtige. Jeg har oplevet døden, når den er fuldkommen uretfærdig, og når den kommer som en afslutning på en langt og rigt liv. Jeg har oplevet alvorlig sygdom på nært hold og været bange.

Jeg er lidt efter lidt blevet mere og mere voksen, tror jeg. Som min søde gay husband sagde den anden dag, så oplevede han en vis frihed ved at blive 30. Som om man med lidt mere eftertryk kan tillade sig at sige: "Ja, jeg er voksen. Jeg lever mit liv, som jeg gerne vil, og jeg ved godt, hvad jeg kan lide og ikke lide". Det er selvfølgelig her, at alle på 40, 50 og 60 osv med rette kan svare "Og du bliver klogere", og det gør jeg da forhåbentligt. Men jeg er sgu glad for ikke at være 20 længere. Jeg kan godt savne Londondage og studiedage, men i det store hele, så synes jeg, at der er mere indre ro nu end dengang, og idealismen har rundet en smule realisme - og tak for det!

I eftermiddag kommer søstre, svoger, niece og veninder til fødselsdagshygge. Jeg vil derfor smutte hen og kigge på fødselsdagsbolledejen og dejen til brunsvigerkagemand.... Ja, ja mere voksen er man vel heller ikke?