For 10 år siden fejrede jeg min 20 års fødselsdag i London. Der havde jeg boet siden august sammen med min dejlige veninde Helle, og så vidt jeg huske,r fejrede vi fødselsdagen med indisk mad og rødvin og i selskab med vores australske roommates + vores danske veninde fra H&M, hvor vi havde fundet arbejde. Jeg synes også at huske, at Helle vækkede mig med pyntet køkken og gavebord. Og jeg er i hvert fald helt sikker på, at Helle gav mig en tur i "London Eye" i fødselsdagsgave.
Jeg tror nok, at jeg på det tidspunkt var blevet sikker på, at jeg ville søge ind på lærerseminariet i Århus, og jeg kan fremkalde mig følelsen af forargelse over, at Ulla Thørnæs oprette meritlæreruddannelsen.
Jeg var ung, glad og ved at opdage en (hidtil lidt mere usikker) tro på mig selv, jeg festede med folk fra hele verden, og Helle og jeg oplevede London på godt og ondt som man kun kan, når man er henholdsvis 20 og 21 og f.eks. sagtens kan holde ud at dele en dobbeltseng med dobbeltdyne med ens veninde, gå på arbejde med tømmermænd og dele lejlighed med to søde og sjove australiere, der røg sig skæve i tide og utide.
Nu bliver jeg 30 år i overmorgen, og der er sørme sket meget på de sidste 10 år. Jeg er blevet lærer (og fundet ud af, at det ikke lige altid er super let at begå sig som ansat i folkeskolen), jeg har været næstformand for en landsdækkende studieorganisation, jeg har boet næsten fire år i Århus og næsten 6 år i København (det kommer stadig bag på mig, at jeg har boet længere tid her end i Århus...). Jeg har mødt kærligheden, mistet den, fundet den igen og alt i midt i mellem. Jeg er blevet moster! Jeg har købt lejlighed og stiftet gæld, jeg har fundet nye venskaber og holdt fast i de "gamle" og vigtige. Jeg har oplevet døden, når den er fuldkommen uretfærdig, og når den kommer som en afslutning på en langt og rigt liv. Jeg har oplevet alvorlig sygdom på nært hold og været bange.
Jeg er lidt efter lidt blevet mere og mere voksen, tror jeg. Som min søde gay husband sagde den anden dag, så oplevede han en vis frihed ved at blive 30. Som om man med lidt mere eftertryk kan tillade sig at sige: "Ja, jeg er voksen. Jeg lever mit liv, som jeg gerne vil, og jeg ved godt, hvad jeg kan lide og ikke lide". Det er selvfølgelig her, at alle på 40, 50 og 60 osv med rette kan svare "Og du bliver klogere", og det gør jeg da forhåbentligt. Men jeg er sgu glad for ikke at være 20 længere. Jeg kan godt savne Londondage og studiedage, men i det store hele, så synes jeg, at der er mere indre ro nu end dengang, og idealismen har rundet en smule realisme - og tak for det!
I eftermiddag kommer søstre, svoger, niece og veninder til fødselsdagshygge. Jeg vil derfor smutte hen og kigge på fødselsdagsbolledejen og dejen til brunsvigerkagemand.... Ja, ja mere voksen er man vel heller ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar