Hele skolen holdt i øvrigt "Klippe-klistre-dag", og det var rart. I det hele taget sætter jeg pris på at være kommet på en skole, hvor der er fælles traditioner, og hvor der er lyst/tillid/energi/mulighed, når det kommer til den "praktisk udførsel".
Og så elsker jeg jo jul! Jeg har bagt julesmåkager, så der var til min 5. klasse i dag, men også så der er til fødselsdagsfejring og almen decemberhygge. Der er nisser i hjørnerne i lejligheden (og støv...), og der er restegran på altenen fra elevernes kreative udfoldelser, som skriger på at blive lavet til juledekorationer... på et eller andet tidspunkt. Om det er fødselsdagen i december, der gør det, ved jeg ikke, men jul og jeg har det bare godt sammen. Jeg kan sagtens klare "Last Christmas" med Wham op til flere gange i december, jeg får også travlt med julegaver, men synes faktisk også om at købe gaver til folk - og oplever sådan set også, at de sætter pris på dem (og selvom de af og til kommer fra en ønskeseddel). Jeg synes, julehjerter og nisser er hyggelige, og jeg smiler, når jeg kigger på "Jul på Amager"-gadelysene på Amagerbrogade.
Jeg bliver da også træt af julereklamerne i oktober, jeg frasiger ikke julens kommercielle element, men jeg synes bare kort og godt, at der er flere gode ting ved julen end dårlige.
Om lidt 19 dage (og noget færre skoledage) har jeg juleferie - en anden bonus ved højtiden, og denne juleferie betyder, at jeg er igennem første halve år på ny arbejdsplads. Jeg er mentalt et helt andet sted end ved sommerferiens afslutning. Jeg føler mig mere hjemme på lærerværelset, jeg har det godt med eleverne og jeg er kommet tættere på nogle af kollegerne. Jeg savner stadig mine gamle kolleger - uden tvivl. De er noget særligt, sådan er det bare. Men det er ikke sådan et "ondt i maven savn" længere, og det er næsten på ugentlig basis, at jeg tænker "Jeg vil aldrig arbejde for de to tyranniske tosser på Gangsterskolen igen", især tænker jeg det, når jeg oplever de (i tidligere indlæg nævnte) "stresssymptomer" på ting, som ikke burde bekymre mig, men som automatisk udløser en unødvendig bekymring om, hvor vidt der kan stilles spørgsmål til, om jeg gør mit arbejde godt nok. Det har ikke været godt for det pligtopfyldende mellembarn at starte sin karriere med at stifte bekendtskab en ledelsesstil baseret på frygt, mistillid og overvågning. Det sidder dybere, end jeg bryder mig om, men det sætter også en stor fed streg under, at jeg var den, der trak den længste strå, da de fæhoveder lod deres egen frygt styre og valgte at forflytte mig for at statuere et eksempel. "Det er hvad vi gør ved urostiftere" (= engagerede medarbejdere, der tør sige deres mening og går ind i udviklingsarbejdet på skolen med liv og sjæl). Man skal jo tilgive i julen og alt det der, men hvad angår forflyttelsen, så rækker mit overskud ikke til det. I stedet kan jeg benytte julen til at være taknemmelig for at være blevet taget godt imod og i det hele taget "sendt ud" på en god skole, i en god klasse, med en god ledelse og godt arbejdsmiljø.
Jeg troede egentligt, at jeg bare lige skulle skrive et indlæg om klippe-klistre-dag, men sådan gik det ikke. Bær over med mig kære læsere, den forflyttelse har efterladt visse ar...
Uanset hvad så:
Glædelig 1. december!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar