søndag den 20. november 2011

Man har et standpunkt...

Så blev de famøse skole-hjem samtaler overstået, og det forløb ganske udramatisk! Det kan godt være, at speltsekmentets elevers problemer indimellem har anden karakter end stenbroens gangsterbørn. Men så stor forskel er der sgu ikke, og heldigvis har jeg efterhånden haft mange typer af samtaler af forældre.

Nu mangler jeg lige opfølgning på alle mine børn i ressourcecentret, men her er tale om skriftligt arbejde og forberedelse til morgendagens teammøde. Jeg har simpelthen ikke haft tid eller overskud til at lave det før nu, og det betyder, at jeg ganske modvilligt er nødt til at bryde mit ellers rimeligt faste princip om at holde skolearbejde og weekend adskilt. Men jeg forsøger at sætte en hyggelig ramme med jazz, nybagte boller, kaffe og stearinlys, så jeg stadig er omgivet af lidt søndagsstemning.

Det går jo også, sålænge det ikke bliver normen, for hvor er weekend dog ellers lig med opladning, når jeg ikke skal tænke mere skole, end højest noget med indkøb til hjemkundskab om mandagen.... Det bliver så til gengæld droppet i dag, og så tager vi sgu alle sammen i Netto i morgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar