Vi skal bruge en fjällräv, et lejrbål og en musical...
I lørdags havde vi endnu en skolelørdag... Denne gang med eleverne, som skulle prale med "undervisning" for deres forældre. Jeg vil ikke skrive en masse om selve konceptet skolelørdag. Mine mange lidt halvfrustrerede indlæg på bloggen vidner om, at jeg ikke sprudler af overskud i forhold til arbejdslivet - og at jeg som konsekvens har ganske meget brug for mine weekender, men jeg vil ikke dvæle en masse i det lige nu.
I stedet vil jeg, næsten lidt uvant, fremhæve noget positivt ved mit arbejde og ved denne arbejdslørdag. Nemlig det faktum, at jeg (endelig) fik mulighed for at lave bål sammen med ungerne! Vi savede brænde, tændte op, gruttede mel og bagte pandebrød på bålet som afslutning på vores brød-faguge, og hold da op hvor var det altså hyggeligt. Drengene fik lov at brænde noget krudt af på savning, og så var der jo ILD, og det er altid fascinerende for hankøn i alle størrelser, og vel også hunkøn, men der var nu alligevel en del fædre og drenge fra de ældre klasser, der blev ved at runde bålpladsen. Det er jo bare skide fedt med bål, og som gammel mangeårig spejder blev jeg lige mindet om alt det sjove ved teltture, lejrbål og tykke sweatre, der lugter af røg.... og det var sgu rart lige at vise, at hende dullen med de mange læbepomader selv kan lave et stort bål!
- og så lærte de unger jo altså noget midt i bålhyggen. For der blev både snakket mad i stenalderen, kemiske hævemidler, ilt og ild, fedtstoffer og bagning i det hele taget. Jeg ville ønske, der var meget mere "bål" i folkeskolen. Det er synd og skam, at de praktisk-musiske fag nedprioriteres mere og mere, at skolerne ikke har råd til lejrskoler, og at vi i det hele taget bevæger os mod en "hvis det ikke kan måles i en test, har det ikke værdi-skole" med et forenklet syn på faglighed og trætte lærere, der gang på gang på opgive idealerne om musicals, ekskursioner og hjemkundskab på bålpladsen. Der er ikke meget plads til "gøre-røre-børn" i den danske folkeskole, til trods for at de er mange i antal, og jeg synes det er bundærgerligt! Jeg tror, der er noget fundamentalt på spil...
mandag den 31. januar 2011
tirsdag den 25. januar 2011
Faguge, fremtid og frustrationer
Fagugen er i gang og 6. klasse arbejder med "alverdens brød" - tværfagligt projekt mellem historie, hjemkundskab, dansk, kristendomskundskab og natur/teknik. Man kunne næsten mene, at der var tale om en gammeldags "emneuge".
Det er sgu hårdt, når den vanlige undervisning brydes op! Især når vi - i en eller anden form for naiv begejstring - beslutter os for diverse værkstedsarbejde og hold på tværs af årgangen... for ikke at nævne fælles seancer med ca. 50 børn. Puh... Det udfordrer mig en smule at tænke på, at de 3 klasser skal blive til 2 næste år. Det må man vist godt skrive her nu, for det er blevet en officiel virkelighed - desværre! Og da det oven i købet ikke er eneste klassesammenlægning i forhold til klasser, som jeg pt. underviser, må man sige, at forårets fagfordeling pludselig synes en smule mere spændende end forventet!?!
I det hele taget tumler jeg pt. meget med forskellige overvejelser om fremtiden. Jeg synes tit, jeg er træt og frustreret, når jeg kommer hjem fra arbejde - og ikke kun på grund af fladede præ-teenagere, og det dræner sgu min motivation! Samtidig er jeg jo også der, hvor jeg alligevel finder kræfter til bogstaveligt talt at slå et stort brød op her i fagugen - og der, hvor jeg (til min lillesøsters store forundring) gider at mødes med kolleger til øl i min ferie.... Det er ikke en ny problemstilling, at jeg er splittet mellem nogle meget kontrastfyldte følelser, men....
Det er sgu hårdt, når den vanlige undervisning brydes op! Især når vi - i en eller anden form for naiv begejstring - beslutter os for diverse værkstedsarbejde og hold på tværs af årgangen... for ikke at nævne fælles seancer med ca. 50 børn. Puh... Det udfordrer mig en smule at tænke på, at de 3 klasser skal blive til 2 næste år. Det må man vist godt skrive her nu, for det er blevet en officiel virkelighed - desværre! Og da det oven i købet ikke er eneste klassesammenlægning i forhold til klasser, som jeg pt. underviser, må man sige, at forårets fagfordeling pludselig synes en smule mere spændende end forventet!?!
I det hele taget tumler jeg pt. meget med forskellige overvejelser om fremtiden. Jeg synes tit, jeg er træt og frustreret, når jeg kommer hjem fra arbejde - og ikke kun på grund af fladede præ-teenagere, og det dræner sgu min motivation! Samtidig er jeg jo også der, hvor jeg alligevel finder kræfter til bogstaveligt talt at slå et stort brød op her i fagugen - og der, hvor jeg (til min lillesøsters store forundring) gider at mødes med kolleger til øl i min ferie.... Det er ikke en ny problemstilling, at jeg er splittet mellem nogle meget kontrastfyldte følelser, men....
mandag den 17. januar 2011
søndag den 16. januar 2011
En mystisk uge, hold i nakken, lidt arrogance og en død nabo
Endnu en søndag har meldt sin ankomst, og jeg sidder pt. i min sofa med dyne på og overvejer, om jeg skal bestille noget aftensmad.
Jeg har haft en mystisk uge! Det hele startede egentligt ganske normalt og udramatisk med en ganske tilforladelig mandag. Tirsdag morgen vågnede jeg imidlertid af, at min skulder og nakke gjorde så ondt, at jeg ikke rigtigt kunne bevæge mig. Jeg kom dog op og forsøgte mig med smertefuld tandbørstning og et bad ("varme kan vel ligesom få kroppen i gang?"). Efter kamp med shampoo og balsam måtte jeg dog erkende nederlaget og ringe til skolen og melde mig syg... - og så lå jeg ellers på langs det meste af dagen, indtil en sød veninde kom forbi med Ipren og andet smertestillende. Onsdag blev jeg også hjemme, da selvsamme søde veninde gav mig det råd at tænke: "Hvis jeg havde 2000 kroner at shoppe for lige nu, ville jeg så tage på shopping?" Hvis svaret var nej, skulle jeg heller ikke på arbejde (og det var det jo så). Jeg ved stadig ikke helt, hvorfor jeg fik hold i nakken/rykken, men flere kolleger har foreslået træk fra skolens utætte vinduer som en plausibel årsag, og jeg tænker, at hvis det kombineres med lidt for meget "sætte ting i skemaer" på den bærbare, kan det være, at det bare lige blev lidt for meget.
Torsdag var jeg dog på arbejde igen, og her skulle jeg improvisere noget hjemkundskab uden at have handlet til at lave mad. Hjemkundskab er jo mere en madlavning, men det altså svært at overbevise ungerne om, og ofte forsøger jeg at få teorien smidt ind i praksis, da de er så begejstrede for at "få fingrede i råvarerne". Men ak... sådan kunne det altså ikke lige blive denne gang, og det blev derfor lidt "hvem kender flest krydderier?"-konkurrence og "Spise med Price" om chili. Følte mig lidt som en uansvarlig lærer. Jeg ser jo "Spise med Price" hjemme på sofaen (det er f.eks. fantastisk tv til tømmermænd). Ungerne var dog optaget af det, de så. Torsdag aften bød på mere improvisering, da jeg lidt spontant pludselig fik middagsgæster - men det var smadderhyggeligt!
Fredag var jo som altid meget kort, men for det første kom weekendfølelsen ikke rigtigt, da jeg vidste, at jeg skulle op og på kursus om lørdagen. For det andet blev fredagen liiidt mærkelig af, at jeg kom hjem til synet af Falcks rustvogn (har jeg senere lært, at det rent faktisk kaldes, men jeg var i hvert fald godt klar over, at det ikke var en normal ambulance), fire falckmænd med plastichandsker og større mængde plastic i det hele taget.... de gik ind til min nabo (den gamle), og var derfor klart, at han var død. Det gjorde mig sgu trist! Jeg har ikke rigtigt haft noget med ham at gøre. Vi hilste pænt på hinanden, når han lidt lugtende og sølle og meget, meget langsomt gik op til Cheungs grill, men ellers så hverken jeg eller andre ham. Jeg tror, han døde alene, og jeg ved ikke, om han har været død i længere tid. Jeg havde i hvert fald ikke set ham længe.... Det gør mig ked af at tænke på, at mennesker rundt omkring i Danmark dør alene - uden at nogen ved det, og jeg mindes de der programmer med Anders Lund Madsen, hvor han fulgte dem, der døde uden familie og venner til at sørge og sige farvel. Jeg håber ikke, at det er tilfældet for min nabo, men tændte nu alligevel et lys i vinduet og lod det brænde resten af fredag.
I går var jeg så på kursus i klasseledelse. Jeg har egentligt ikke så meget at sige om det. Der var ikke særligt meget nyt i det. På lidt arrogant vis synes jeg, at mange af de såkaldte kurser, jeg har været til, siden jeg blev færdig som lærer, har indeholdt mange gentagelser af ting, jeg allerede har vidst fra seminariet. Det er måske bare sådan det er, når man er ny og stadig kan huske, hvad man har lært på sin uddannelse, men det kan altså godt være lidt anstrengende. Især når man skal bruge sin elskede lørdag på det, og især når man endnu engang skal lægge øre til de der Power Point oplæg med teksttunge slides, som man også får udleveret i papirform, og hvor der stort set ikke siges andet end det, man vil kunne læse sig til på 10 minutter. Det tager så bare flere timer i stedet.... Da det endelig blev praktisk og konkret og vi selv skulle på banen, fik jeg dog lidt mere ud af det. Efter kursus holdt nogle af os lidt fest.
Og nu er det søndag, og jeg er mentalt slet ikke er med på, at en ny uge starter i morgen. Havde åndsnærværelse nok til at planlægge min undervisning for ugen i fredags, så jeg trods alt ikke skulle bruge min ene fridag på forberedelse, men jeg kan ikke rigtigt omstille mig til mandag endnu. Satser på det kommer - om ikke andet når vækkeuret ringer i morgen. Indtil da håndbold (Dét og udsalg gør januar udholdelig) og lidt mad.
Jeg har haft en mystisk uge! Det hele startede egentligt ganske normalt og udramatisk med en ganske tilforladelig mandag. Tirsdag morgen vågnede jeg imidlertid af, at min skulder og nakke gjorde så ondt, at jeg ikke rigtigt kunne bevæge mig. Jeg kom dog op og forsøgte mig med smertefuld tandbørstning og et bad ("varme kan vel ligesom få kroppen i gang?"). Efter kamp med shampoo og balsam måtte jeg dog erkende nederlaget og ringe til skolen og melde mig syg... - og så lå jeg ellers på langs det meste af dagen, indtil en sød veninde kom forbi med Ipren og andet smertestillende. Onsdag blev jeg også hjemme, da selvsamme søde veninde gav mig det råd at tænke: "Hvis jeg havde 2000 kroner at shoppe for lige nu, ville jeg så tage på shopping?" Hvis svaret var nej, skulle jeg heller ikke på arbejde (og det var det jo så). Jeg ved stadig ikke helt, hvorfor jeg fik hold i nakken/rykken, men flere kolleger har foreslået træk fra skolens utætte vinduer som en plausibel årsag, og jeg tænker, at hvis det kombineres med lidt for meget "sætte ting i skemaer" på den bærbare, kan det være, at det bare lige blev lidt for meget.
Torsdag var jeg dog på arbejde igen, og her skulle jeg improvisere noget hjemkundskab uden at have handlet til at lave mad. Hjemkundskab er jo mere en madlavning, men det altså svært at overbevise ungerne om, og ofte forsøger jeg at få teorien smidt ind i praksis, da de er så begejstrede for at "få fingrede i råvarerne". Men ak... sådan kunne det altså ikke lige blive denne gang, og det blev derfor lidt "hvem kender flest krydderier?"-konkurrence og "Spise med Price" om chili. Følte mig lidt som en uansvarlig lærer. Jeg ser jo "Spise med Price" hjemme på sofaen (det er f.eks. fantastisk tv til tømmermænd). Ungerne var dog optaget af det, de så. Torsdag aften bød på mere improvisering, da jeg lidt spontant pludselig fik middagsgæster - men det var smadderhyggeligt!
Fredag var jo som altid meget kort, men for det første kom weekendfølelsen ikke rigtigt, da jeg vidste, at jeg skulle op og på kursus om lørdagen. For det andet blev fredagen liiidt mærkelig af, at jeg kom hjem til synet af Falcks rustvogn (har jeg senere lært, at det rent faktisk kaldes, men jeg var i hvert fald godt klar over, at det ikke var en normal ambulance), fire falckmænd med plastichandsker og større mængde plastic i det hele taget.... de gik ind til min nabo (den gamle), og var derfor klart, at han var død. Det gjorde mig sgu trist! Jeg har ikke rigtigt haft noget med ham at gøre. Vi hilste pænt på hinanden, når han lidt lugtende og sølle og meget, meget langsomt gik op til Cheungs grill, men ellers så hverken jeg eller andre ham. Jeg tror, han døde alene, og jeg ved ikke, om han har været død i længere tid. Jeg havde i hvert fald ikke set ham længe.... Det gør mig ked af at tænke på, at mennesker rundt omkring i Danmark dør alene - uden at nogen ved det, og jeg mindes de der programmer med Anders Lund Madsen, hvor han fulgte dem, der døde uden familie og venner til at sørge og sige farvel. Jeg håber ikke, at det er tilfældet for min nabo, men tændte nu alligevel et lys i vinduet og lod det brænde resten af fredag.I går var jeg så på kursus i klasseledelse. Jeg har egentligt ikke så meget at sige om det. Der var ikke særligt meget nyt i det. På lidt arrogant vis synes jeg, at mange af de såkaldte kurser, jeg har været til, siden jeg blev færdig som lærer, har indeholdt mange gentagelser af ting, jeg allerede har vidst fra seminariet. Det er måske bare sådan det er, når man er ny og stadig kan huske, hvad man har lært på sin uddannelse, men det kan altså godt være lidt anstrengende. Især når man skal bruge sin elskede lørdag på det, og især når man endnu engang skal lægge øre til de der Power Point oplæg med teksttunge slides, som man også får udleveret i papirform, og hvor der stort set ikke siges andet end det, man vil kunne læse sig til på 10 minutter. Det tager så bare flere timer i stedet.... Da det endelig blev praktisk og konkret og vi selv skulle på banen, fik jeg dog lidt mere ud af det. Efter kursus holdt nogle af os lidt fest.
Og nu er det søndag, og jeg er mentalt slet ikke er med på, at en ny uge starter i morgen. Havde åndsnærværelse nok til at planlægge min undervisning for ugen i fredags, så jeg trods alt ikke skulle bruge min ene fridag på forberedelse, men jeg kan ikke rigtigt omstille mig til mandag endnu. Satser på det kommer - om ikke andet når vækkeuret ringer i morgen. Indtil da håndbold (Dét og udsalg gør januar udholdelig) og lidt mad.
lørdag den 8. januar 2011
Offentlig ledelse og koralfarve
Jeg har haft lidt tømmermænd i dag... Jeg drak fredagsøl med min kusine og en kollega i går. Det var irsk, det var hyggeligt, og det var en smuuuule vådt.
Aftenen bød på mange interessante snakke. Blandt andet drøftede vi ledelse i det offentlige, hvor vi var omkring alt fra New Public Management til generationstypiske ledelsesstile og personlige oplevelser. Jeg skal ikke referere hele samtalen her - dels ville det nok komme til at fylde lidt for meget, dels skal man jo tænkte lidt over, hvad man publicerer i det virtuelle rum. Jeg vil dog lige gøre et enkelt nedslag i noget, som har bidt sig lidt fast i mine tanker i dag, nemlig vores drøftelse af, at ingen rigtigt tør sige, at der er noget, der ikke virker i ledelsen af Danmarks mange (og gode!) offentlige institutioner... eller det vil sige - indimellem er der nogle liberale idealister, der stiller sig op og råber, at man da bare skal have nogle ledere fra det private erhvervsliv til at "gøre jobbet", og så skal der sgu nok komme styr på den offentlige sektor. Det er i mine øjne en utroligt unuanceret holdning, men jeg kunne godt tænke mig, at man begyndte at tale lidt mere om det, der ikke fungerer.
Sådan som jeg ser det, skal en offentlig leder kunne fungere i et system, der bliver mere og mere gennemsyret af en økonomisk tankegang. Offentlige institutioner skal ledes som virksomheder - målbare resultater tæller, intet andet. Som konsekvens lader lederne sig "reducere" til chefer for pølsefabrikker og går p
å kompromis med det faktum, at "pølserne" på sygehuse, i børnehaver, på plejehjem, i skoler osv. er mennesker! Det er trist! Og jeg tror, at vi som samfund er ved at ødelægge nogle af de grundlæggende værdier, som Danmarks velfærdssamfund er bygget op omkring.
Nu kan jeg selvfølgelig bedst tale om skolerne, og det gør mig trist og vred, at politikerne i deres perverterede hyldest af OECD og New Public Management helt har glemt, at skolerne ikke kun skal lære børn at læse og regne, men danne børn og unge i ordets brede og bedste betydning. Den dannelsesmæssige opgave synes at drukne i nationale tests og karaktergennemsnit... Det synes jeg ikke, at vi som samfund skal acceptere!
Jeg er selvfølgelig godt klar over, at den enkelte leder ikke kan ignorere den "kvalitetsstyring", som han/hun er underlagt. Men jeg mener altså, at man som offentlig leder skal kunne ganske meget mere end det, en kvalitetsrapport måtte kunne påvise.
Som min kusine udtrykte det i går, så burde offentlige ledere både være fuldstændigt opdateret på al viden om moderne ledelse, samtidig med de har et gennemgående kendskab til det pågældende område, de leder. (Det kan godt være, at hun sagde det lidt anderledes, men vi fik jo irske øl for fanden).... men jeg tror desværre ikke helt, at det er sådan, det fungerer "derude". Som min kollega påpegede, så er det desværre sådan, at de, der gerne vil være ledere, ikke nødvendigvis bliver særligt gode ledere. Nu tillader jeg mig lige at være lidt grov og generaliserende og påstå, at den voksende magt, som tildeles den enkelte leder kan lokke mere end selve det at stå i spidsen for en institution, "hvor mennesker bliver til".
Jeg ville egentlig gerne skrive noget mere om det her. Min veninde havde en statusopdatering på Facebook, som lød "har på fornemmelsen, at den danske folkeskole lider af OECD", og sådan en diagnose har sgu konsekvenser! Konsekvenser for os lærere, konsekvenser for børnene, konsekvenser for vores samfund. Jeg tror bare ikke, jeg kan formulere mere i aften, så det må blive en anden god gang!
PS: Lige noget helt andet - og langt mindre seriøst: Når man sidder i såkaldte koralfarvede joggingbukser med koralfarvet tørklæde om halsen, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der bare ikke er nogen, der tør sige højt, at vi har gang i den farve, som i 80'erne blev kaldt "laksefarvet" og i 90'erne "ferskenfarvet"??? Blot en tanke...
PPS: UNDSKYLD den lidt rodede blog! Mange tanker og mange niveauer gør det lidt svært at skrive....
Aftenen bød på mange interessante snakke. Blandt andet drøftede vi ledelse i det offentlige, hvor vi var omkring alt fra New Public Management til generationstypiske ledelsesstile og personlige oplevelser. Jeg skal ikke referere hele samtalen her - dels ville det nok komme til at fylde lidt for meget, dels skal man jo tænkte lidt over, hvad man publicerer i det virtuelle rum. Jeg vil dog lige gøre et enkelt nedslag i noget, som har bidt sig lidt fast i mine tanker i dag, nemlig vores drøftelse af, at ingen rigtigt tør sige, at der er noget, der ikke virker i ledelsen af Danmarks mange (og gode!) offentlige institutioner... eller det vil sige - indimellem er der nogle liberale idealister, der stiller sig op og råber, at man da bare skal have nogle ledere fra det private erhvervsliv til at "gøre jobbet", og så skal der sgu nok komme styr på den offentlige sektor. Det er i mine øjne en utroligt unuanceret holdning, men jeg kunne godt tænke mig, at man begyndte at tale lidt mere om det, der ikke fungerer.
Sådan som jeg ser det, skal en offentlig leder kunne fungere i et system, der bliver mere og mere gennemsyret af en økonomisk tankegang. Offentlige institutioner skal ledes som virksomheder - målbare resultater tæller, intet andet. Som konsekvens lader lederne sig "reducere" til chefer for pølsefabrikker og går p
å kompromis med det faktum, at "pølserne" på sygehuse, i børnehaver, på plejehjem, i skoler osv. er mennesker! Det er trist! Og jeg tror, at vi som samfund er ved at ødelægge nogle af de grundlæggende værdier, som Danmarks velfærdssamfund er bygget op omkring.Nu kan jeg selvfølgelig bedst tale om skolerne, og det gør mig trist og vred, at politikerne i deres perverterede hyldest af OECD og New Public Management helt har glemt, at skolerne ikke kun skal lære børn at læse og regne, men danne børn og unge i ordets brede og bedste betydning. Den dannelsesmæssige opgave synes at drukne i nationale tests og karaktergennemsnit... Det synes jeg ikke, at vi som samfund skal acceptere!
Jeg er selvfølgelig godt klar over, at den enkelte leder ikke kan ignorere den "kvalitetsstyring", som han/hun er underlagt. Men jeg mener altså, at man som offentlig leder skal kunne ganske meget mere end det, en kvalitetsrapport måtte kunne påvise.
Som min kusine udtrykte det i går, så burde offentlige ledere både være fuldstændigt opdateret på al viden om moderne ledelse, samtidig med de har et gennemgående kendskab til det pågældende område, de leder. (Det kan godt være, at hun sagde det lidt anderledes, men vi fik jo irske øl for fanden).... men jeg tror desværre ikke helt, at det er sådan, det fungerer "derude". Som min kollega påpegede, så er det desværre sådan, at de, der gerne vil være ledere, ikke nødvendigvis bliver særligt gode ledere. Nu tillader jeg mig lige at være lidt grov og generaliserende og påstå, at den voksende magt, som tildeles den enkelte leder kan lokke mere end selve det at stå i spidsen for en institution, "hvor mennesker bliver til".
Jeg ville egentlig gerne skrive noget mere om det her. Min veninde havde en statusopdatering på Facebook, som lød "har på fornemmelsen, at den danske folkeskole lider af OECD", og sådan en diagnose har sgu konsekvenser! Konsekvenser for os lærere, konsekvenser for børnene, konsekvenser for vores samfund. Jeg tror bare ikke, jeg kan formulere mere i aften, så det må blive en anden god gang!
PS: Lige noget helt andet - og langt mindre seriøst: Når man sidder i såkaldte koralfarvede joggingbukser med koralfarvet tørklæde om halsen, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der bare ikke er nogen, der tør sige højt, at vi har gang i den farve, som i 80'erne blev kaldt "laksefarvet" og i 90'erne "ferskenfarvet"??? Blot en tanke...
PPS: UNDSKYLD den lidt rodede blog! Mange tanker og mange niveauer gør det lidt svært at skrive....
tirsdag den 4. januar 2011
Udvidet statusopdatering
Status efter første dag efter juleferien:
- Er træt... har vist ikke helt vendt søvnrytmen endnu - og kom desuden til at læse til lidt for sent i går. Dååårlig plan, når man nu skal møde kl. 08.00 og undervise til og med 7. time.
- Er glad for at have smartboard i klasselokalerne, hvor man lige kan vise dronningens nytårstale i dansk i 6. klasse (de skal skrive deres egne taler) og statsministerens i samfundsfag i 9. klasse.
- Ser allerede lidt frem til vinterferie? Og knap så meget til at skulle arbejde to lørdage her i januar, men glædes over udsyn til øl med kollegerne på disse såkaldte "skolelørdage".
- Føler mig lidt ude af takt med omverdenen, men måske er det bare indledende pms...
- Glæder mig til gensyn med min kaffedame i morgen.
- Har fået en magnet med en irsk leprechaun, der mooner, og hvor der står "Pòg mo thòin"på (= rend mig på gælisk) af irsk kollega - importeret fra julebesøg i Irland. Hun syntes den ville passe godt til mit køleskab med irske souvenirs - sødt!
søndag den 2. januar 2011
Hov!
Tja, man har åbenbart et standpunkt, til man tager et nyt. Midt i min januaropdatering af min iPod (Læs: Sletning af julesange og impulsindkøb af sange på iTunes) kom motivationen til at forberede den kommende uge pludselig over mig.... 1-2-3 og vupti, det var så uge 1! Meget, meget mystisk, men man må jo smede mens jernet er varmt, eller noget?
At have udsigt til hverdag og krampagtigt holde fast i ferie
Glædelig 2011! Jeg håber, I kom godt ind i det nye år. Jeg havde en super hyggelig aften med Anne og uhyggelige mængder italiensk mad, som simpelthen smagte så godt, at vi endnu engang endte med at konstatere, at det var yderst forunderligt, at ingen af os var gift;-). Vi fik også rigelige mængder god vin, men tømmermændene var ikke store i går. Det forhindrede mig dog ikke i at bruge det meste af dagen på at stene nytårs-tv og spise rester. Steneriet skyldtes dog også, at min lænd har besluttet sig for at spasse ud - av, av, av. Er ikke helt sikker på, hvor årsagen skal findes, for blød en seng, for meget "bæren rundt" på niece eller manglende cykelture i ferien er alle bud...
Lige om lidt er juleferien slut. Jeg har heldigvis i morgen med, og at starte med en 4-dages arbejdsuge er sørme rart, når man ved, at man skal bruge to (!!) lørdage i januar på arbejde. Først kursus i klasserumsledelse (tror jeg nok, det er...) og herefter "Store Praledag", som jeg vist fortalte om sidste år.
Jeg har ikke så meget som åbnet et kladdehæfte i min ferie, og selvom jeg egentlig godt kunne bruge noget af min søndag på at få styr på den kommende uge, ender jeg nok med at skyde det til i morgen, for det er da bare så meget mere rart at læse "Harry Potter" og se "Spise med Price"?!? - og hvorfor forholde sig til virkeligheden, før det er strengt nødvendigt?
Jeg synes, min lange ferie er fløjet afsted. Jeg nåede ikke rigtigt alle de ting, som jeg havde forestillet mig, jeg skulle nå, men jeg har hygget med familie og venner, læst skønlitteratur og spist en masse julemad. Det er måske okay, at det var det, som det blev til:-)
Nu venter en travl måned med møder, faguge, kursus, forældrearrangement og en masse "binden sløjfe" på forskellige emner fra efteråret. Det må være noget med at holde tungen lige i munden og angribe opgaverne én ad gangen (bortset fra at det jo ikke er muligt, da flere ting skal ske på samme tid, men nuvel...). I første omgang skal jeg dog lige have styr på den ryg, for ellers bliver det da først en hård måned :-(
Nyd søndagen derude. Jeg sporer stadig lidt nytårsro- og fred. Måske er det kun her i kvarteret, men jeg har i sinde at holde tempoet nede og hyggen oppe i dag.
Lige om lidt er juleferien slut. Jeg har heldigvis i morgen med, og at starte med en 4-dages arbejdsuge er sørme rart, når man ved, at man skal bruge to (!!) lørdage i januar på arbejde. Først kursus i klasserumsledelse (tror jeg nok, det er...) og herefter "Store Praledag", som jeg vist fortalte om sidste år.
Jeg har ikke så meget som åbnet et kladdehæfte i min ferie, og selvom jeg egentlig godt kunne bruge noget af min søndag på at få styr på den kommende uge, ender jeg nok med at skyde det til i morgen, for det er da bare så meget mere rart at læse "Harry Potter" og se "Spise med Price"?!? - og hvorfor forholde sig til virkeligheden, før det er strengt nødvendigt?
Jeg synes, min lange ferie er fløjet afsted. Jeg nåede ikke rigtigt alle de ting, som jeg havde forestillet mig, jeg skulle nå, men jeg har hygget med familie og venner, læst skønlitteratur og spist en masse julemad. Det er måske okay, at det var det, som det blev til:-)
Nu venter en travl måned med møder, faguge, kursus, forældrearrangement og en masse "binden sløjfe" på forskellige emner fra efteråret. Det må være noget med at holde tungen lige i munden og angribe opgaverne én ad gangen (bortset fra at det jo ikke er muligt, da flere ting skal ske på samme tid, men nuvel...). I første omgang skal jeg dog lige have styr på den ryg, for ellers bliver det da først en hård måned :-(
Nyd søndagen derude. Jeg sporer stadig lidt nytårsro- og fred. Måske er det kun her i kvarteret, men jeg har i sinde at holde tempoet nede og hyggen oppe i dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)