Det kunne jeg, og som læsere af bloggen vil vide, har jeg generel en forkærlighed for forberedelse på skolen, frem for derhjemme. Det log sig ikke rigtig gøre sidste år, men i år, hvor ugeplanen skrives sammen med min dansk-makker, er rytmen tillbage - og hurra for det!
Jeg sætter ualmindelig stor pris på for det meste at kunne holde fri, når jeg kommer hjem - det er nok i virkeligheden den største årsag til forkærligheden. Der er i forvejen rigeligt med dårlig samvittighed over ting, man "kunne, burde, skulle" i forhold til mit lærerarbejde, så hvis jeg på nogen måde kan mindske stressniveauet lidt, tager jeg i mod det med kyshånd!
Men, men, men tror der er mere i det end "stressreduceringen".... I dag er hele indskolingen på tur, og derudover har jeg to skemalagte mellemtimer, hvilket har resulteret i aflysning af min specialundervisning og derfor i alt 4(!) timers "skal ikke undervise, men dog være på skolen-tid". Andre lærere ville nok mere eller mindre hade en sådan situation. De ville ikke engang acceptere mellemtimerne, men sådan har jeg det ikke. Bevares, det kunne da have været fedt at sove lidt længere, når nu jeg ikke skulle bruges som vikar og først reelt skulle undervise i 5. lektion, men jeg kan bare vildt godt lide "stille-tiden" på et lærerværelse; hvor folk kommer og går, men der er ro til f.eks. at rette stile og skrive noter til en elevsag, som jeg gjorde i dag. Hvor man kan krølle sig sammen i et hjørne med computer og kaffe og stadig være en del af noget.
Derfor er jeg også hende, der siger "ja tak til mellemtimer", når skemaønskerne indhentes. Jeg udnytter dem til kærkomne pauser og arbejde.
Da jeg var lille, ville jeg helst falde i søvn med døren åben, så jeg kunne høre mine forældre pusle rundt i resten af huset. Det var indbegrebet af tryghed. Ved ikke, om det lidt er samme mønster, jeg har gang i her som voksen.... Det her med at "være stille" (som voksen = arbejde), mens andre foretager sig noget omkring en. I like it!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar