lørdag den 6. september 2014

Kaffe på verandaen

I går holdt jeg arbejdsdag med ledelsen på Speltskolen, senere drak jeg kaffe med to dejlige damer - to gamle kolleger fra Gangsterskolen.... Og det sidste døgns tid har jeg, sammen med noget begyndende sygdom i krop og knold, haft mine tanker lidt i fortiden og fremtiden.

Spekulationer omkring hvordan mit arbejdsliv ser ud til næste skoleår, et år inde i en reform og ny arbejdstid, måske udsigt til udløbsdato for midlertidig ledelsesfunktion, helt sikkert udsigt til sidste år med MIN klasse - en flok unge mennesker, som jeg ved udgangen af 9. klasse har undervist i 5 år - et skoleforløb, som jeg højest sandsynligt får lov at gøre færdigt, modsat dengang på Gangsterskolen... Og hvad der så sker derefter... Det aner jeg virkelig ikke. Kan man mon overhovedet "gå tilbage" til at være lærer på fuldtid, efter have været leder på halvtid? Har jeg mon overhovedet lyst til det? Og så kunne jeg i tillæg skrive noget omkring min teammakker, der på nuværende tidspunkt er mit holdepunkt. på mange planer.... men det kan jeg faktisk slet ikke overskue at tænke for meget på... For hvad nu hvis jeg skulle være sådan rigtig leder, et speltpræget sted eller et helt andet sted? Jøsses...

Tilbageblik på en tid på Gangsterskolen, som var præget af lige dele kollegialt sammenhold og dårlig ledelse med dertilhørende forfærdeligt arbejdsmiljø. Et sted hvor tilliden var stor til de nærmeste kolleger, men hvor begrebet aldrig nogensinde har været afgørende for de to tosser, der skulle forestille at lede skolen.
Når man sidder der med kærnemælkshorn og kaffe i solen og får historier fra den skole, der engang var omdrejningspunktet omkring mit arbejdsliv, kommer jeg i tanke om nogen og noget, jeg godt kan savne, men jeg får dæleme også sat jordens største streg under, at det var godt, jeg kom væk - godt for min karriere, men måske endnu vigtigere godt for min psykiske trivsel. Jeg er sgu ikke sikker på, at jeg havde kunne holde til det - og da slet ikke de to tossers fortolkning af henholdsvis reform og arbejdstid... og mine fremtidsovervejelser ville have været nogle helt andre.


Memories are the key not to the past, but to the future.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar