Sommerferie og skolestart

I morgen starter mine "små" unger i 7. klasse, i overbygningen - det er lidt vildt. Jeg har netop overstået to forberedelsesdage med min kolleger, og eftersom jeg er taget fra skolen 16.30 begge disse dage er jeg allerede lidt klar til weekend!? Synes ikke helt, at jeg starter med samme overskud i år... Og jeg tror (selvom undervisningsministeren og diverse ledere helst ikke vil have, at vi siger det), at lockouten bærer en del af skylden herfor. Det føles nemlig lidt som om, at de fem uger, der før ferien hele tiden lå i r.... af en og skabte uvished og stress omkring diverse arbejdsopgaver, stadig forfølger lidt - alt imens at motivationen og engagementet er blevet lidt krøllet i kanten.

Andre forklaringer kan måske findes i en sommerferie, der har budt på op- så vel som nedture:

Blandt opturene:

2 FANTASTISKE uger på koloni med dejlige kolleger og glade, skønne og sjove børn i alderen 3. - 9. klasse (+ små og kære personalebørn)

(Solnedgang på koloniens private strand)

Kvalitetstid med niece, nevø, søskende, forældre, veninder - i moderlandet og i den sommerramte hovedstad

(de dejligste unger!)

 

Blandt nedturene:

Fjollet fald på koloniens sidste dag, der resulterede i stivkrampevaccination, 5 sting, 10 dages antibiotika og ca. 10 dages øm hånd. Det heler flot, og der kommer vist ingen mén.... Men for fanden altså!

Indbrud! Min (eller det vil sige gay husbands) MacBook blev stjålet en lørdag morgen efter en ellers hyggelig bytur med min kusine, der sov på sofaen med altandør på klem pga varme. Hvorvidt tyv kom i den vej, vides ikke, men ind kom han og computer er nu væk:( Håber, han værdsætter hardwarefejlen, der betyder, at computer hele tiden lukker ned og låsning af computer, hvis man forsøger at oprette netforbindelse. Sikke en idiot! Og sikke noget fjol, at man pludselig er hende den paranoide med kæde for døren og lukkede vinduer....

Oh well. Første skoledag i morgen,og ret skal være ret. Jeg er måske allerede lidt bagud, og det kunne måske pynte med lidt mere gejst, men jeg GLÆDER mig til at give mine teenagere en kollektiv krammer og høre om deres op- og nedture i sommerferien:)

PS: Sommeruniversitet må blive i et andet indlæg (måske), men lad mig blot sige, at det trods alt gav noget mere mening i år!