Det går godt! Og jeg savner...

Jeg har fri 10.30 om tirsdagen! Det tror jeg godt nok, at jeg kommer til at nyde. Kl. er lige nu kvart i tolv, og jeg sidder hjemme ved mit spisebord med latte fra kaffebaren og en intention om at lave årsplaner... men, man kun jo også bare lade skole være skole... hmm.... Det er jo ikke den første september endnu (hvor deadline er...).

Det går godt. De elever, jeg underviser, er smadder søde. Min egen klasse synes fuldt ud at have accepteret, at det nu er mig, der underviser i dansk (engelsk, kristendomskundskab og kl. tid), og størstedelen af eleverne synes virkeligt at være motiverede for at gøre en indsats/et indtryk. Det er super fedt! Der er lidt flere ressourcer at trække på, end jeg er vant til, kan jeg godt mærke.... dog uden at det bliver for pænt, for det tror jeg altså heller ikke, at jeg ville kunne holde ud.
Jeg har haft førte omgang hjemkundskab, som er den rene luksus med 11 elever (delhold). Jeg havde for en kort bemærkning også delhold i faget sidste år, og det er altså bare en udpræget større fornøjelse at undervise i sådan et kaosfag, når man rent faktisk kan nå omkring alle elever og hele tiden have overblikket over, hvad de har gang i. Jeg er lidt træt af, at faget ligger om mandagen i forhold til indkøb, men jeg må overvejende vælge at lave ting med råvarer, der godt kan holde sig fra fredag til mandag. Jeg vil nemlig helst undgå at skulle handle i weekenden (andet end  til privat forbrug, forstås). Det er noget med at undgå alt for meget forberedelse i weekenden, for som jeg jo tidligere har skrevet, så trives jeg bedst med, at få tingene lavet i løbet af ugen, og så ellers bare være Marie - og ikke lærer - lørdag/søndag.

Én ting er jeg dog nødt til at forholde mig til hver weekend, og det er udgivelse af ugeplan, som man jo bruger på 2100-Speltskolen. Jeg har det sgu meget blandet med det. På den ene side er der tale om en forældregruppe, der reelt læser og bruger ugeplanen (det samme gør store dele af eleverne), og det betyder jo, at det kan give mening med dette kommunikationsmiddel. På den anden side er der altså bare et eller andet i mig, der stadig synes, at der er tale om et lidt udynamisk værktøj i forhold til ældre elever (hvor jeg derimod eksempelvis synes rigtig godt om "opslagstavlen" i Elev- og Forældreintra til lektier). Det er måske lidt for de indviede folkeskolelærere det her, men pointen er, at det med at lave en plan for ugen, kan være meget godt, men at det ikke altid liiige er til at forudse, hvordan timen forløber, og det kan derfor være svært altid at følge planen. Som eksempel var de planen i dag, at mine elever skulle skrive meget mere på computer til deres selvbiografi, end de kom til, da flere af computerne ikke virkede... Ja, og så er der jo det der med, at jeg egentligt godt kan lide, at man som lærer kan forberede sig, når som helst - hvor som helst. Men nu skal jeg altså senest søndag aften kl. 20.00 have et fuldstændigt overblik over den kommende uge. Jeg har faktisk altid forberedt mig en uge ad gangen, men jeg har ikke været vant til at skulle kommunikere det til forældre på denne måde. Jeg øver mig! Og jeg gør naturligvis som "påskrevet", og det er egentligt ikke så svært at acceptere, når man kan mærke, at det her med ugeplaner er noget, som er blevet drøftet og besluttet i fællesskab med lærerne (modsat tidligere oplevelser med dette "vidunderværktøj", som det jo nærmest er blevet kendt som).

I det hele taget har jeg en oplevelse af at være blevet en del af en skole, hvor hele personalet er fælles om at drive skole. Der er jo cirka 20 lærere færre end det, jeg har været vant til, og ingen matrikelopdeling. Det i sig selv gør jo en forskel, men det handler nok i allerhøjeste grad også om at være et sted, hvor der lader til at være tillid til hinanden og hinandens kompetencer og roller. Dét, tror jeg, kommer til at være afgørende for min egen lille navlepillende trivsel.

Alt er ikke rosenrødt, sådan vil jeg ikke karakterisere det. Alle forudsætningerne for noget godt er til stede (fra hjælpsomme kolleger, god ledelse og godt arbejdsmiljø til søde elever og nye udfordringer), men jeg savner sgu mine gamle kolleger! Jeg savner mit "unge" lærerværelse, mit veletablerede samarbejde, de trygge favne og omgivelser og følelsen af helt at høre til. At jeg så samtidig godt kan nævne de altafgørende ting, jeg ikke savner, er en anden historie...