Den nye lærerinde på Østerbro

 - og så var jeg i gang!...

To planlægningsdage er forsvundet vældigt hurtigt, og min hjerne vrimler med tanker om faguger, skemaer for specialundervisning, årsplaner og andet godt. I morgen starter eleverne, og jeg skal møde min nye 5. klasse. Jeg er spændt, lidt nervøs og forsigtigt optimistisk.

I dag har jeg blandt forskellige teammøder og lærerfotografering været oppe i "mit" nye klasselokale; gik lidt rundt i lokalet og forsøgte at forestille mig selv ved tavlen. Det varer nok lidt, før jeg helt "ejer" lokalet, men jeg kunne sagtens se mig der.

Øvrige overvejelser her dagen før den "rigtige" skolestart:

Cykelturen til og fra Østerbro er indtil videre en fin oplevelse. Jeg kan allerede mærke, at især de 7 km.'s hjemtur er brugbare. Der er lige tid til at fordøje og få tingene sat på plads.  Jeg vil ikke afvise, at de i efterårets rusk og regn (sne?) kan blive lidt mere anstrengende, men for nu er det godt at cykle!

Jeg har i løbet af to dage allerede stiftet bekendtskab med såvel flere lavpraktiske som arbejdsmiljømæssige ting af en anderledes positiv kaliber, end hvad jeg har været vant til - her kan jeg f.eks. nævne:

• Udfyldning af formular til firmadankort til brug for indkøb til hjemkundskab (rart og i virkeligheden passende ikke længere at skulle lægge ud for varer uge efter uge - det løber op!)
• Udlevering af kalender med aftalt mødeaktivitet indskrevet, ledelsesmæssigt overblik over faguger, årgangsteam og lignende (nu er jeg jo vist ret god til det der med at organisere, men det er nyt for mig at møde et reelt overblik "fra oven"!)
• Færre gårdvagter! (det betyder altså noget ikke at skulle fare rundt i alle pauser)
• Imødekommenhed over for alternative og nye forslag fra personalet - "Jamen, er det så det, vi gør, synes I?" (m.a.o. indspark opfattes ikke som kritik, interessant...)

Nye traditioner, ny (og mere aktiv) forældregruppe, nye faglige udfordringer (især specialundervisningen, skal have et bogstav- og læsehold med 2. klasses elever. Det er sørme nogle små nogen), nye samarbejdspartnere, nye måder at gøre tingene på .... Det er meget NYT at forholde sig til, men men men jeg kan mærke, at jeg trods alt har 3 års erfaring at trække på, og jeg starter ikke på bar bund.

Jeg glæder mig til reel hverdag. Til at kende ungerne, mine kolleger, til at have etableret nogle rutiner, til at komme ind på lærerværelset og føle mig "hjemme", "tryg" eller hvad nu ordet lige er. Tror faktisk nok, det skal komme (også selvom man godt lige kan alt de/t kendte)