Vi snakker meget i min familie - tit om politik, offentligt ansatte og verden, der er lave. Det er også noget vi (stadig) gør blandt os kusiner på min mors familie. I lørdags holdt jeg en "kusinebrunch" for 5 voksne damer og to børn. Vi har ikke været samlet i 100 år, og det var simpelthen så hyggeligt! Efter de to ældste var taget af sted med selskabets to yngste (på henholdsvis næsten 2 og næsten 3½ år) var min lillesøster, min yngste kusine og jeg tilbage. Vi satte brunchrester på bordet, og så gik den politiske snak ellers - især om styringen af den offentlige sektor. Som henholdsvis socialrådgiver, lærer og sociolog kunne vi hurtigt blive enige om, at der var noget, der ikke helt spillede i et Danmark præget af "New Public Management". Målet er blevet det målbare, og det har konsekvenser - for brugerne og udførerne af "Velfærdsdanmarks" såkaldte kerneydelser.
Inden for min egen lille lærerverden ser man som konsekvens af den markedsorienterede styring af den offentligt sektor blandt andet den omdiskuterede offentliggjorte rangliste af skoler i DK (baseret på ganske målbare karakterresultater). Man ser PISA-tests og nationale tests, og skolernes kvalitetsrapporter bliver styrende for måden at drive skole på.
Nu skal dette indlæg ikke forstås, som at jeg f.eks. inden for skoleverden er imod al målbar praksis, men jeg tror, at det er en umådelig farlig ting at reducere formålet med den danske folkeskole til udelukkende at handle om det målbare. Folkeskolen har en opgave, der rækker langt ud over karaktergennemsnit. Med højtflyvende idealer handler det om dannelse. Det handler om at udvikle hele mennesker, der kan begå sig i et dynamisk samfund, at få børn og unge til at tro på, at de har noget at byde verden. Selvfølgelig skal vi lærere også konkret lære børn at læse, regne, skrive, bøje engelske verber og vide, hvem Christian den 4. var. Der er bare så meget mere på spil...
Til resterne af brunch snakkede vi imidlertid om, at man kan frygte, at man "fodfolkene" som leverer de offentlige ydelser gradvist får internaliseret en måde at tænke deres arbejde på, som ikke levner meget plads til andet end det målbare.
Jeg ser det da i mig selv. Selvom jeg sådan rent fagligt og principielt ikke synes, at jeg behøver at lægge så meget vægt på f.eks. de nationale tests, så fylder de jo alligevel i mine overvejelser omkring undervisning. Selvom mine elever kun går i 5. klasse, så har jeg i dansk stadig rigtig meget eksamen i 9. klasse for øje, når jeg skal prioritere, hvor mange sociale aktiviteter, der skal være plads til i undervisningen eller beslutte, hvor fokus skal lægge i forhold de enkelte elementer af danskundervisningen. Det kunne være super fedt at bruge en masse tid på at lave et teaterstykke engang, og det vil uden tvivl give eleverne nogle erfaringer og oplevelser, som de kan bruge videre i livet... men har man egentligt tid til det, hvis vi skal have lært at identificere ordklasser (som er en del af retstavningsprøven) eller lære at bruge analyseværktøjer, når vi læser litteratur (mundtlig danskprøve).
Jeg kommer til at tænke på den fine sætning fra skoleverden: "Træd varsomt, her bliver mennesker til".... synes vores politikere har det med at ignorere dette og i stedet trampe rundt med store støvler og slynge ugennemtænkte lovforslag og ændringer ud i populismens, privatiseringens, effektivitetens og det målbares hellige navn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar