lørdag den 27. august 2011

I øvrigt

er jeg allerede lidt træt af valgkamp! Altså, jeg er super glad for, at der skal være valg, og står absolut 100% ved, at jeg inderligt håber på et regeringsskifte. Men jeg orker nærmest ikke at se på opstillede TV-dueller, lytte til tomme løfter og indøvet valgflæsk for ikke at nævne dumme spørgsmål fra journaliser.

Og så synes jeg desuden, at det er lidt svært at være en venstreorienteret radikal enhedslistentilhænger, som egentlig gerne ville stemme på Socialdemokraterne eller SF. Det parti findes jo ikke?! .. og det er jo nok lidt for sent at stifte det.

Fra en eller anden corny valgkampsvideo fra Ø med en kæk rapper, bliver der sagt noget a'la "blodet er rødt, og mit hjerte sidder til venstre". Så langt, så godt, men hvor er der mange afgørende punkter ved hvert enkelt Helle Thorning-pegende parti (inklusiv hendes eget), som jeg kan have svært ved at forlige mig med.
Jeg kunne ikke drømme om at stemme blankt, og det vigtigste for mig er et regeringsskifte... og jeg har sgu nok også en ide, hvor jeg ender med at sætte mit kryds, men synes ikke, det er let....



Ingen kommentarer:

Send en kommentar