Nyvoksen?

Jeg kom lige i tanke om et guldkorn fra en uges tid siden. En lille dreng (skyder på 1. klasse) kigger op på mig, da jeg er gårdvagt og siger:
"Er du ny voksen?"

Et begreb, der vist kan rumme meget mere end drengens umiddelbare "dig har jeg ikke set før".  Et begreb, som jeg er gået hen og har fattet lidt kærlighed for. Synes på en eller anden måde, det så fint beskriver den fase af livet, som jeg befinder mig i.

Gad vide hvornår man går fra at være "nyvoksen" til bare "voksen". Er det, når man ikke længere har søndage, hvor cheeseburger med bacon er eneste mulighed? Er det, når man ikke længere kan finde på at bruge hele dagen på at se tv-serier? Er det, når man ikke får sit hjerte knust? Sin konto overtrukket? Kriller i maven over den nye Twilight film? Det er et stykke tid siden, mit hjerte har været sådan rigtigt knust, men resten af eksemplerne har jeg da dyrket inden for de sidste to uge?!

Måske er man ikke længere nyvoksen, når man har have, boliglån og fast job - alle tre ting kan jeg jo godt skrive under på?

Jeg har i hvert fald på fornemmelsen af jeg er er mindre nyvoksen, end jeg var i starten af 20'erne. Der er godt og vel to måneder til, jeg bliver the big 3-0 (hvilket jeg i øvrigt ikke er særligt panisk omkring.... skal man være det?), så det er måske også passende, at visse elementer af mit københavnske singleliv bærer præg af ikke at være fuldstændig grøn på voksenområdet.

Og ja, jeg kan stadig have brug for forældreomsorg, teenagefeste, begå fejl, udskyde vasketøjet og spise kage til aftensmad. Jeg kan også feje blade sammen i min have, spekulere på muligheder for en privat pensionsopsparing, stå op klokken 6 og tage ansvar for andres børn....

Måske er der brug for et mellemsted for mellembarnet for at beskrive krydsfeltet mellem nyvoksen og voksen. Kommer til at tænke på de der beskrivelser på nettet, når man eksempelvis skal købe en brugt bog: "Næsten som ny(voksen)" :-)