søndag den 11. september 2011

afslutning på en uge, begyndelsen på en ny....

Jeg klarede mig igennem ugen uden sygedage - om end jeg nok burde have taget mig en, men det lader vi lige ligge...

Denne her uge har (udover den dejlig virus, som vist stadig rumsterer lidt rundt i kroppen) budt på blandt andet:
  • Gennemblødte bukser mandag morgen, hvor jeg naivt vurderede, at regnbukser ikke var nødvendige. Den fejl begår jeg ikke igen, og jeg sender en taknemmelig tanke til tørretumbleren til i hjemkundskab.
  • Én enkelt dag med det offentlige på grund af sygdom. Det tror jeg heller ikke, jeg gør igen... i hvert fald ikke før sneen gør det farligt at cykle, for hvor er det dog bare meget nemmere på cyklen.
  • En "nu har du været her i fire uger - hvordan går det?"-samtale hos min leder. Det var en fin samtale, der både indeholdt gensidig ros, fremtidsspekulationer omkring specialcentret og lidt åbning af forflyttelsesposen (der er nogle frustrationer, der stadig fylder...). Det var helt fint alt sammen.
  • Opstart på vores grundbog i dansk - "Fandango", som altså lader til at være et ret sejt system. Der er meget for ungerne at lære i forhold til at begynde at indholdslæse/læse med henblik på analyse mere og mere. Men jeg er nu fuld af fortrøstning i forhold til det.
  • Fredagsbar med fire "drenge" fra gangsterskolen. Dejligt, dejligt gensyn! Øl, hygge og musik. Helt som det skulle være, og hold da op hvor jeg savner at se dem til hverdag.
  • En weekend i afslapningens tegn. Med masser af tv og hyggelæsning (også 5 tøjvaske, skiftning af sengetøj og alt sådan noget praktisk, men det er jo ikke så spændende at fortælle)
Den kommende uge vil blandt andet byde på forældremøde og folketingsvalg.... tja....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar