Jeg havde en kort "ud af kroppen-oplevelse" i dag, hvor jeg ligesom observerede mig selv lidt udefra - og måtte trække på smilebåndet.
Jeg sad med jordens største kop kaffe og en ostemad (!) ved spisebordet med bøger ud over det hele og fremstillede grammatikplakater til 5. klasses klasseværelse. Åh, at være en kliché på en lærer, men hvor var det dog herligt at have energien og motivationen til at dyrke den side af mig selv...
- specielt fordi jeg i dag midt i 10-frikvarteret endnu engang fik tanken "det var jo ikke lige helt sådan her, det skulle være" + "hvor jeg dog savner at arbejde sammen med hende, ham, hende, ham..." Det kan altså godt være nogle lidt svære tanker at parkere.
"Hvordan går det?", blev jeg spurgt mange gange i fredags til fest med gamle kolleger, og efter at være blevet spurgt de første 10-15 gange nøjedes jeg med et "det går fint", for det gør det jo! Og det kan godt blive lidt rodet, når jeg på den ene side roser mange dele af mit nye arbejde og samtidigt ikke bare sådan er 110 % overskudsagtig omkring at være lærer på 2100-Speltskolen.
Om lidt mindre end tre uger er der efterårsferie. Jeg synes ærligt talt, at tiden er fløjet af sted, og det ser jeg som noget positivt. Den ene dag tager den anden, og vi har allerede nået selvbiografier og det første kapitel i Fandango i dansk. Det føles langt mere hverdagsagtigt at tage ud på skolen, end det gjorde i august, og jeg ligger ikke bare i fosterstilling, når jeg kommer hjem og tuder over uretfærdigheden. Den del af krisebearbejdelsen er jeg længst forbi. Jeg har vel gang i det, der med et fint ord, hedder "nyorientering" - og jeg forsøger at give mig selv tiden til det og tilgive de mindre tilbagefald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar