...har jeg juleferie! En super lang en af slagsen, som måske på overfladen bekræfter den berømte kliché om lærere og ferier, men som ved nærmere eftertanke vist sagtens kan forsvares. Her kunne man skrive noget om, at min arbejdsuge er mere end 37 timer - også på papiret, og at jeg derfor ikke har mere ferie end andre, men et længere forsvar magter jeg ikke. Til gengæld glæder jeg mig til en svensk juleferie med masser af familiehygge, (gen)læsning af dejlig popfantasy (Harry Potter har længe været en elsket juletradition), god julemad og ikke mindst en tiltrængt lang pause fra alt, der vedrører arbejde.
Jeg kunne også godt bruge en pause fra politikerne; ikke kun jeg velsagtens, men folkeskolen generelt. Lad nu lærerne arbejde i fred - og fri mig fra den letkøbte populistiske såkaldte værdikamp om folkeskolen. Jeg er helt og aldeles træt af, at alle er eksperter på folkeskolen, fordi de selv har gået i den, og jeg synes, det er fuldstændig til grin, at man som minister nægter at samarbejde med dem, der repræsenterer lærerene. Jeg er træt af, at mit arbejde skal være en politisk kastebold, og jeg efterlyser arbejdsro - på vegne af hele Danmarks lærerstand (har godt nok ikke lige mandat til at udtale på vegne på alle disse mennesker, men tillader mig et kvalificeret gæt)
Selvfølgelig skal de nationale tests ikke offentliggøres, for de siger absolut nul og nix om elevernes faglige formåen, og det er en mærkelig måde at sammenligne skoler på - hvis man da overhovedet skal det, for hver enkelt skole har forskellige styrker og svagheder, men fælles for dem er, at vi taler folkeskoler, med elevoptag fra nærområdet og alle mulige forskellige børn! Og er vi endelig ude i at dømme skoler, så synes jeg, at der er så mange flere og væsentlige parametre end lige de nationale tests!
Selvfølgelig skal der heller ikke være over 30 elever i hver klasse, for ud over at skolernes fysiske rammer slet ikke er gearet til et sådant elevtal, så risikerer man ganske meget i forhold til klassens (trygge) fællesskab og det bliver sværere at nå den enkelte elev (også selvom der er to lærere på, men hvilken økonomisk trængt skole vil i øvrigt prioritere det, hvis man kan spare flere lærerstillinger væk på klassesammenlægninger?)
Selvfølgelig skal man ikke ukritisk dele elever i "stærke" og "svage" elever. Det går på kompromis med hele folkeskolens tankegang, det sidste tvungne fællesskab. Stigmatiseringen af de "svage" elever vil stige, og derudover er virkeligheden jo altså sådan, at nogle elever har rigtigt nemt ved alle fag, nogle elever ved nogle fag og nogle elever ved enkelte fag. Folkeskolens styrke er ikke den homogene gruppe, men at være et minikosmos - en afspejling af samfundet med store og små, tykke og tynde, kloge og mindre kloge, rige og fattige, sorte og hvide, troende og ateister, jyder og københavnere... Jeg synes, det har værdi at lære, at vi kan bruge hinanden til noget - også når vi er forskellige, og jeg synes, at folkeskolen skal lære børn og unge at se forskellighed som en forudsætning for demokrati! Dermed ikke sagt, at jeg ikke mener, at der er grænser for inklusion i folkeskolen - nogle børn får en langt bedre hverdag i et helt andet tilbud, men det er en længere snak - og en anden blog, måske.
Stod det til mig, skulle man først og fremmest begynde at lytte til os på gulvet med fingeren i l... , man skulle indse, at folkeskolen er katastrofal at spare på, og så skulle man erkende, at store dele af det, som folkeskolen skal, ikke kan måles og vejes; at folkeskolen er unik - og at man derfor ikke ukritisk kan lægge sig på knæ og tilbyde PISA og OECD som orakler!
Så kære fru minister og alle i såkaldte uddannelseseksperter på borgen. Jeg dømmer jer sgu ikke, hvis I også tager jer en lang juleferie...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar