Jeg har den sidste uges tid haft en linje fra en julesang i hovedet: "En illusion er bristet brat, netop en julenat, trist at man - når man får forstand - mister sin tro på julemand", og på en eller anden bizar måde, tror jeg, at linjen har sat sig fast, fordi den egentligt er et fint billede på min oplevelse af det at være lærer i den danske folkeskole - på min folkeskole - lige nu. Der er sgu en del illusioner, der er bristet gennem mine små 2½ år som lærer. Julen - den har ikke mistet sin glans, og selvom jeg måske ikke ligefrem tror på nisser og julemand, så har den stadig noget magisk over sig, men det er der sørme ikke over undervisningsministerens arrogante og vanvittige forslag til fremtidens folkeskole. Jeg var ikke så naiv, da jeg startede som lærer, at jeg ikke forventede at mit hverv ville være en politisk mærkesag - MEN hver gang jeg tror, at nu må bunden da være nået i forhold til at nedgøre lærernes professionalisme, tager Tina Nedergaard og hendes kumpaner lige endnu et trin på skalaen, og måske er jeg ved at have så meget "forstand", at jeg begynder at tro, at det er et vilkår for Danmarks lærerstand, uanset hvilken farve regeringen nu måtte have. Der er flere stemmer at hente ved forældre end ved lærere, og dansk politik er blevet så populistisk, at det vejer højere end noget som helst andet. Det er trist! Og jeg frygter, at man er ved at give køb på de værdier, der gør folkeskolen unik.
Jeg ville egentlig også gerne skrive noget om alle de andre illusioner, der måske ikke alle just er bristet, men som minimum er blevet mere virkelighedsnære. Her tænker jeg på alt fra skoleledelse til parforhold, men det er stort og kompliceret, og jeg har svært ved at formulere noget rigtigt klogt. Det kommer måske i en anden blog, når jeg har knap så mange tømmermænd;-)
I stedet vil jeg nøjes med et par gode historier, som jo heldigvis også findes derude i virkelighedens folkeskole:
- Fik i går to helt specielle "god jul-knus" fra to drenge, der på hver deres måde, måske har rigtigt meget brug for knus, men som jeg ikke lige forventede helt frivilligt ville slå armene om mig. Så tænker man, lige for en stund i hvert fald, at man måske har gang i noget af det rigtige, selvom man af og til tvivler på egne evner.
- Jeg har nogle fantastiske kolleger! Jeg ved godt, at de er blevet rost på denne blog mange gange før, og måske er det ikke en konkret historie som sådan. Men hvor er det altså dejligt at arbejde sammen med nogle mennesker, der er dygtige, indsigtsfulde, sjove, som begår fejl, støtter, krammer og FESTER!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar