Øj, hvor mine unger larmer for tiden!! Synes, det er lidt som om, at de har fået en ekstra dosis "skingert teenageråberi - nu med ekstra flabethed" ind med vinterkulden, og det er sørme trættende.
Jeg vælger at tro på, at det nok skal blive bedre...
Ellers har november måned budt på en masse terminsprøver, der skulle rettes, med bedre resultat end ventet - men absolut også plads til forbedringer, familiehygge, SNE (og dermed unger, der har tudet over "vaskere", sneregler i gården, som ingen gider overholde, så gårdvagten skal råbe og skælde ud, alt imens han/hun fryser og føler sig lidt fjollet + morgenovervejelser om cykel- eller gåtur), venindehygge, indkøb af juletræ (til min stue, ikke mit klasselokale), gulerodssuppe i hjemkundskab og forberedelser til julehygge på lærerværelset (det rigtige, ikke bloggen).
November bød også på basketstævne med mine piger i 6. klasse. Jeg var med som "hende den 3. lærer, der absolut ikke er idrætslærer, men som kan heppe og holde øje med piger, der ikke spiller". Det var en fin dag, men den fik mig også rigtig meget til at tænke på, hvordan man mon kan lære sine elever at sige "PYT". Ikke "pyt med vi taber" (som nu også er et godt pyt), men "pyt med at jeg ikke altid får det helt, ligesom jeg vil have det, i det mindste er jeg af sted på tur", "pyt med at jeg bedre kan lide fodbold end basket, i det mindste får jeg lov til at spille", "pyt med at læreren insisterer på at læse julehistorie højt, i det mindste har jeg fået lov til at klippe-klistre og spise æbleskiver". Jeg taler rigtig meget med mine elever om det her med, at man sådan set gerne må tænke, at læreren er åndsvag, at emnet er kedeligt, at man synes, at en anden også larmede osv., men at man ikke nødvendigvis altid skal give udtryk for alle ens (impulsive) følelser. Det og så det gode gamle "fej for egen dør" er vigtige temaer p.t.
Indimellem glæder jeg mig til, at den værste hormonstorm har lagt sig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar