Indimellem savner jeg at være lærerstuderende. Indimellem priser jeg mig lykkelig for at have forladt den pædagogisk-idealistiske boble, som læreruddannelsen er. Indimellem leder jeg febrilsk efter idealerne blandt kopierne med udsagnsord, den sure lærerkaffe og den evindelige dokumenteren af, at "nu var der igen 5 elever, der ikke havde bogen med til engelsk". Indimellem er jeg bare træt...
Tror det nogenlunde opsummerer status på Marie Bylov Falgren, (næsten) ny lærer med 9 arbejdsdage igen til efterårsferien.
Jeg har på det sidste filosoferet lidt over livet som studerende, livet som studiepolitiker, livet som deltidslærer og deltidsstuderende og livet som lærer... Hvordan har mit liv ændret sig i løbet af det sidste års tid?
Der er naturligvis mange håndgribelige svar til det spørgsmål; eksempelvis er min døgnrytme noget anderledes, der bliver smurt flere madpakker og spisebordet er ofte dækket af elevopgaver og skolebøger.
Men der er også alle de lidt mere svævende svar; eksempelvis er der en masse af min skråsikre og idealistiske holdninger til livet som lærer og folkeskolen, som jeg måske ikke som sådan har givet køb på, men som jeg af og til enten må gemme væk til fordel på praktisk overlevelsesstrategi eller som jeg må ydmygt må revurdere i mødet med virkeligheden. Jeg er f.eks. stadig fuldstændig tilhænger af princippet om en inkluderende skole med plads til masser af forskellighed, men af og til overskrides min rummelig grænse så gevaldigt i hverdagen, at jeg må stoppe op og minde mig selv om, hvorfor det er et godt princip...
I det hele taget er livet som lærer måske bare lidt mere præget af konflikthåndtering, kopiering og kageliste end Klafki og K1, K2 og K3.
Nu gælder en lille lur på sofaen, inden jeg skal til "Gamle Elevers Aften" på skolen og forhåbentlig gense en masse af mine "gamle" elever fra sidste år.
Over and out fra den trætte lærer, der glæææder sig til efterårsferien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar