Jeg har stort set altid haft det lidt ambivalent med søndag, og denne følelse er ikke blevet mindre af at være blevet lærer.
På den ene side er der tale om en fridag, hvor omverden kører ned i gear og roen hersker, man kan sove længe, man kan drikke kaffe og læse avis, man kan gå til brunch, man kan gå lange ture...man kan....
På den anden side er det næsten mandag, og alene det faktum gør, at der opstår begrænsninger for dagens udfoldelser. Vasketøjet skal gerne ordnes, så der er noget rent tøj at iføre sig mandag morgen, forberedelsen og materialerne skal være på plads, så man ikke starter sin uge i undervisningskaos - i hvert fald ikke planlagt, man skal helst ikke alt for sent i seng og i øjeblikket kører den mentale huskeliste lidt på repeat: "Hvad var det nu, der skulle kopieres mandag morgen?", "Er der noget til madpakke, eller skal jeg en tur på Livretten (smørrebrød)?", "Hvordan var det nu med krimirouletten til 5.x... Mon vi har terninger på skolen, nej må hellere medbringe mine egne", "Hvornår var det nu, at der var skolefoto?" og "Hvor mange er det nu, der holder Eid i klassen?" ...
Jeg glæder mig enormt meget til efterårsferien, hvor jeg måske flere dage i træk kan formå at slet ikke at tænke skole. Jeg har i hvert fald forsøgt at skabe rammerne for det med tøsetur til Reykjavik, og indtil da øver jeg mig på at nyde søndagen og omend ikke slukke for skoletankerne, så skrue ned for dem.
Dagens gode historie
er nok mere en tanke: Det er vel bedre at tænke lidt for meget skole end at være ligeglad med sit arbejde;-)
- mellembarnet øver sig på at finde en mellemvej
Ingen kommentarer:
Send en kommentar