Nå, men det bliver vel bedre, når kroppen efterhånden har vendt sig til at stå op kl 6 igen, og jeg er blevet god til at gå i seng lidt tidligere - ja, og når alle de mange skoleopstartsrelaterede opgaver er ved at være løst.
Kasketten er kommet på, skal jeg lige love for. Der har været - og er - ualmindeligt meget at se til; mødekalendere, datoer for klassekonferencer, pædagogiske notater, skemaer for elever, der skal have støtte og i den forbindelse koordinering af lærerenes skemaer, tusinde spørgsmål fra velmenende kolleger og lidt for mange ting på to do-listen. Jeg satser på, at det falder bare lidt til ro, efterhånden som vi kommer ordentligt i gang.... og jeg satser på, at det næste år bliver lidt mindre uoverskueligt, når jeg er endnu mere klar på, hvad der egentligt skal styr på til skolestart. Med min rationelle side kan jeg egentligt godt se, at jeg vist lever fint op til forventningerne, og jeg bliver mødt med stor tillid fra alle sider. Jeg skal bare lige finde det rette ambitionsniveau, for jeg kan godt bilde mig selv ind, at jeg skal gøre alting perfekt, og det er der simpelthen ikke timer nok i døgnet til.
Til kasketten skal der så desuden tillægges almindelig opstart af specialundervisning; nye elever - nye opgaver... Nårh ja, og så er der jo også liiiige min egen klasse. Synes nærmest, de er blevet lidt forsømte i hele Ressourcecenterpolemikken, men jeg starter jo ikke på ny der, og alt lader til at dansksamarbejdet med parallelklassen bliver alt for cool i år. Vi har fået det lige, som vi vil have det - med parallellagte timer og klasselokale over for hinanden, så nu skal ungerne sgu blandes på kryds og tværs. Det er ualmindeligt motiverende at have en god samarbejdspartner og lydhørhed over for pædagogiske ønsker (fra f.eks. ledelsen - nyt og spændende koncept)
Det er er dog ikke kun mig, der har set ud til at være spændt hårdt for den første uge. De fleste af mine kolleger - nye så vel som erfarne - har virket lettere brugte og rendt rundt på skolen med bunker af papirer, lærervejledninger og nye kladdehæfter til ungerne og spurgt sig selv og hinanden, hvilken time det nu var, de skulle have nu - og hvilket klasselokale det egentligt var i. Skolestart er vist bare altid lidt hårdt, og det er lidt som om, at vi har en formidabel evne til at placere SÅ mange opgaver, der skal styr på den første uge, at vi ender med at ligne udtørrede karklude, når man når den første weekend.
(Heldigvis kan man jo så altid åbne en avis, tænde for nyhederne i tv eller radio og få at vide, hvordan de danske folkeskolelærere ikke laver dagens gode gerning. Intet fremmer motivationen som det traditionelle august-angreb mod ens job.)
Og så var det da i øvrigt ugen, hvor jeg valgte at smadre min computerskærm - timingen var eminent, må man sige. Men midt i den trætte lærerindes frustrationer - og de var store, for ud over at det selvfølgelig var godt træls (!), var jeg alt for træt til at være rationel omkring det - kom min gay husband mig til undsætning. Han fløj ned i et tog mod Kbh med sin bærbare, som jeg gerne måtte låne, indtil jeg finder anden løsning. Jeg er heldig (og taknemlig), og hermed endes første blogindlæg fra Mac-computer (uuuuuh)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar