Følelserne sidder uden på tøjet. Det gør de, fordi det har været - og er - en turbulent tid. Ikke kun på arbejdsfronten, men så sandelig også i privaten, hvor alvorlig sygdom i familien pludselig blev virkelighed. Heldigvis går det den rette vej igen. Jeg synes ikke at være den mest overskudsramte version af mig selv for tiden (og har nok ikke rigtigt været det i nogle måneder), men jeg håber - og tror på - at tiden nok skal arbejde for mig, og indtil da kan man jo minde sig selv og jer, der måtte læse med, om, at der også mit i rodet også findes gode ting:
- Jeg er blevet bonustante! Den 19. maj kom Helle og Tonnis lille Lærke til verden. Hun havde en lidt dramatisk ankomst, men alt er godt, og hun synes at stortrives. Det er i hvert fald de meldinger, jeg får fra det nordjyske. Hun er i de mest trygge, kompetente og kærlige forældrehænder, som man kan forestille sig, og jeg glæder mig meget til snart at se det lille mirakel igen.
- Der findes virkeligt nogle dygtige sygeplejersker og læger i dette land. TAK til dem!
- Selvom sommerferiens snarlige ankomst synes at være præget af en vis ambivalens, så betyder ferie jo blandt andet også Take That koncert i Parken, formentlig en tur til Irland, tid til at være moster og bonustante, tid til at være datter og søster, tid til at være veninde, mulighed for at sove længe, grill på verandaen (altanen), lange sommeraftener, kølig rosevin og sommerkjoler med bare ben.... for blot at nævne lidt.
- Min have blomstrer, og jeg bliver glad, hver gang jeg konstaterer, at endnu en blomst er sprunget ud.
- Et farvel til kolleger kan vel også gå hen at blive et goddag til venner og veninder...
"Don't cry because it's over, smile because it happened". Jeg forsøger!
Kære sødeste Marie! Det er et FINT indlæg - mange gode tanker! Tak for dine kærlige ord om mig og mine! Du er så særlig - tak for det!! Kys!
SvarSletDet er en dejlig blog! Og tillykke til Helle.
SvarSlet