Det er simpelthen for let, for usmageligt, for stridt, for ansvarsløst, for provokerende at have været undervisningsminister i SÅ mange år og så konkludere, at folkeskolens problem , er, at "lærerne mangler ambitioner". Jeg ved ikke, hvilke lærere, at Bertel Haarder baserer sine udtalelser på, men de lærere, jeg kender er absolut ikke kendetegnede ved at være uambitiøse - faktisk tværtimod. Jeg oplever til gengæld lærere, der gang på gang tvinges til at gå på kompromis med deres ambitioner, fordi de møder politisk, økonomisk og praktisk modstand og konstant indgriben i deres metodefrihed.
Læs evt. den tidligere undervisningsministers udsagn her
I forvejen har jeg det lidt svært ved, at det er blevet helt okay på unuanceret vis at konkludere, at folkeskolen fejler... Det er jeg ikke så sikker på, den gør.... Hvad,jeg derimod er ret sikker på, er, at intet bliver bedre af konstante besparelser, som blandt andet resulterer i fyringer, som igen resulterer i færre lærere til flere elever og flere opgaver.
Læs evt. lidt om, hvor galt det ser ud her
Jeg mindes et gammelt LL-banner: "Ingen kvaler - dine børn betaler!"

Ingen kommentarer:
Send en kommentar