fredag den 13. november 2009

Fly me to the moon...

Har netop lige afsluttet faguge med en fejring af "Vindens dag", hvor vi satte drager op på Kløvermarken. I 3 dage byggede vi papirfly, tangrammer og drager, og det var rigtig godt at få lov til at opleve mine elever uden for vanlige rammer - og rigtig cool at få lov til at undervise sammen med en anden lærer - og en smuuule udfordrende at skulle undervise i matematik?!

Det der med rammer for undervisnignen er i virkeligheden ganske interessant. Det er i pædagogisk øjemed tankevækkende at se, hvordan nogle elever trives med løsere rammer med kreativiteten i fokus - enkelte af disse får nærmest mulighed for faglig opblomstring. Det fuldstændig modsatte er dog også tilfældet for en anden gruppe, for min klasses vedkommende en lille gruppe. Denne kategori af elever bliver forvirrede og grænsesøgende i deres adfærd, og det kræver sgu noget at få skabt de rammer i kaoset, der kan få dem tilbage på rette spor.
Endelig er der en gruppe af stille piger i min klasse, som helt "ukritisk" accepterer hvad som helst, læreren finder på af undervisning. At man skal differentiere sin undervisning kan jo sådan set ikke være til debat, men jeg synes indimellem det er svært at udføre i praktisk...

Nu har jeg en kærkommen "miniferie" til og med tirsdag. Denne skal udnyttes til at indhente bare lidt af det arbejde, som jeg synes, jeg har været bagefter med siden... tja august?! Men af hensyn til egen trivsel, tror jeg også, at der indimellem elevplanerne skal slappes lidt af på sofaen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar