Jeg har tidligere nævnt "1 år som lærer" kurven, som jeg har fået udleveret. I følge den befinder jeg mig på nuværende tidspunkt et sted mellem overlevelse og desillusion!? Nu er det ikke just fordi jeg tror, at samtlige nyuddannedes første ud i virkeligheden kan opsummeres i en fælles kurve, ej heller tror jeg, at jeg helt følger en traditionel udvikling, da jeg som sådan ikke startede nyt arbejde i august - jeg startede "bare" på fuld tid. Alligevel kan jeg godt nikke genkendende til, at det indimellem for mig bare handler om at komme igennem dagen på nogenlunde vis, mens jeg - desillusioneret- slår mig selv oven i hovedet over manglende kreativitet og motivation i min planlægning af undervisning og frustreres over ting, jeg ikke når, børn, jeg ikke ser og initiativer, der ikke lykkes.
Det er egentlig ikke fordi, at frustrationerne og desillusionerne kommer bag på mig. Jeg er - måske fordi jeg er lærerbarn, måske fordi jeg er tidligere næstformand for LL - bevidst om at det at være lærer indimellem bare sindsygt hårdt, og at der er så mange paralleller mellem læreruddannelsen og køretimerne tilbage, da jeg var 18, at det næsten gør ondt. Begge dele udløser et bevis, men ikke de dertilhørende talenter. De forudsætter i stedet øvelse, erfaring og rutine. Jeg vil gerne kunne sige, at jeg er et tålmodigt menneske, men faktum er, at jeg vil kunne det hele på den halve tid og være en super lærer fra dag 1. Jeg er lærer... så er man vel på vej?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar