Vi har f-uge i denne uge og jeg har formået at lægge mine 22 undervisningstimer tirsdag-fredag og kunne derfor nøjes med at møde ind til LP-møde 13.45 - på en mandag. Hvor fantastisk er det ikke lige? Især for en som mig, der allerede søndag formiddag bliver lidt deprimeret over, at weekenden er slut. Sådan noget med en "fridag" sker jo aldrig, og jeg tør jo næsten ikke skrive det her på bloggen i disse tider, hvor lærernes arbejdstidsaftale har status af en ond sygdom, der skal bekæmpes med hån, offentlig skideballe og nedgørelse.
Jeg er så megamøghamrende frustreret. Hvis det da så bare handlede om en inkompetent minister, der til debatmøder siger ting som "så kan man jo indtænke matematik i hjemkundskab" (det gør vi jo ikke nu?), "det skal jo ikke være flere kedelige dansk- og matematiktimer" (læs: Det er åbenbart det, eleverne har nu) eller "Så kan de få et spændende valgfag, ikke bare fremmedsprog, men måske sådan noget IT" (Næææh, Antorini IT - nu har jeg da aldrig. Sikke da en nytænkning!), men det er jo ikke bare det.
KL og Regeringen har indgået en alliance. De vil have gjort op med lærernes arbejdstidsaftale, og alt er nøje timet herefter. Vejen er ret klar. Hvis ikke lærerne går med på det, bliver de lockoutet, og Regeringen vil herefter lave et lovindgreb, som (surprise, surprise) nok ender med at kunne indfri den detailstyrede reform, som er blevet fremlagt....
Så jeg går til lokal demonstration mod tvungne heldagsskoler på Rådhuspladsen på torsdag. Ikke fordi det rykker på skid, for lærerne er for længst sat ud af spillet om folkeskolen, men fordi min professionelle stolthed og tro på den danske aftalemodel kræver det. Jeg er nødt til at sige nej, selvom det ikke nytter noget, og så må hr og fru Danmark og alle på borgen kalde mig og mine kolleger nej-sigere, brokrøve, dovne skiderikker alt det, de vil.
KL og regeringens dagsorden er kort og godt mindre forberedelse til flere undervisningstimer. Den er ikke meget længere, og det er for mig at se umådelig svært at se, at det vil medføre et kvalitetsløft i folkeskolen. Det vil medføre mere undervisningen for pengene, men ikke bedre, medmindre lærerne er villige til at arbejde gratis for at opretholde deres nuværende niveau.
Jeg ender jo nok med at skulle arbejde under det, men jeg vil søreme have svært ved at lægge egne børn til den slags skole...Og det gør ondt helt inde i mit ideologiske hjerte at skulle have den tanke.
Ses vi på Rådhuspladsen?
PS: Læs mere om demonstration her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar