Velkommen solskin! Du har været savnet:-)
Der er noget helt særligt over de første dage, hvor man kan cykle på arbejde uden overtøj og med bare tæer i sandalerne.
Også på skolen kan man mærke solskinseuforien; lærere myldrer i gården med deres unger, så snart de kan se den mindste mulighed. Således har jeg også selv indtil videre i denne uge rykket dansk med "Skammerens Datter" og engelsk med "Matilda" ned i solen med ungerne spredt rundt omkring med bøger og vandflasker og en emsig klasselærer, der insisterede på at sprøjte solcreme på de mest rødhårede og blonde af ungerne;-) I dag vandt jeg en vikartime, hvor jeg også rykkede frilæsningen udenfor.
Der har også været tid til en impulsiv rundboldkamp mod parallelklassen samt spisning af madpakkerne i solen (samme med alle de andre klasser).
Fagfordelingen er så småt ved at være på plads, og om en måneds tid når vi til sommerferiefrokost efterfulgt af to ugers sommerferiekoloni.... og sådan fik første år på 2100-Speltskolen hurtigt ben at gå på. Jeg gjorde mig mange forestillinger om fremtiden, da jeg sidste år på denne tid jonglerede med den kommende afsked med Gangsterskolen, et goddag til Speltkvarteret og sygdom i familien. Nogle ting er gået som forventet, mange ting er helt anderledes - på godt og ondt. Men jeg kan ikke understrege nok, hvor stor en forskel det gør at arbejde et sted, hvor man må sige sin mening, og hvor man ikke føler sig konstant overvåget og mødt med mistillid.
I dag cyklede jeg næsten forbi gangsterskolen, da jeg skulle et smut på mit lokale posthus. Det var en mærkelig ambivalent følelse af savn og lettelse, der gik igennem mig, da jeg nærmede mig....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar