Når lærerne føler sig "truede" eller "klynker" (igen er det ord jeg henter fra diverse interviews og blogs) af denne dagsorden, skyldes det ikke en frygt for at effektivisere eller en eller anden misforstået stædighed i forhold til indbladning i vores arbejdstid. Det handler om, at det efterhånden er uhyggeligt, hvad man kan slippe af sted med at påstå. Alene ved ovenstående citat får jeg lyst til at skrige: "HVORDAN I ALVERDEN KAN DU LAVE ET SKEL MED MELLEM DE PÆDAGOGISKE OPGAVER OG UNDERVISNING?". Alt hvad vi foretager os som lærere har jo med eleverne at gøre. Nej, forberedelsestid er ikke lige med konfrontationstid (et ord jeg i øvrigt altid har haft det lidt svært med), men det er immervæk en forudsætning for vellykket undervisning, at man som lærer dels har mulighed for at forberede sig, dels har mulighed for at drøfte eleverne med andre lærere, socialrådgivere, psykologer, ledelse, forældre osv. med henblik på at sikre, at de pågældende elever får nok ud af undervisningen og har et godt skoleforløb.
Fordommene har jo nået absurde højder, når man nærmest har lov til mellem linjerne at påstå, at de interne møder bruges til alt andet end noget, der er væsentligt for undervisningen. Hvis jeg for en kort bemærkning skal kigge på de møder, jeg f.eks. har afholdt i sidste uge, og som jeg skal afholde efter vinterferien, taler vi f.eks. om følgende:
- Møde med drengene fra min klasse og deres forældre. Mødets formål: At få løst op for nogle konflikter, som drengene har internt + lave nogle aftaler omkring opførsel i undervisningen. Begge dele noget, som forhåbentligt både øger drengenes udbytte af undervisningen og frigiver mere undervisningstid til lærerene (da tiden ikke skal gå på konfliktløsning)
- Møde omkring overlevering af funktionslærerjobbet næste år. Mødets formål: At sikre at jeg bliver klædt så godt på som muligt i forhold til næste års arbejde, hvor jeg skal have ansvaret for vores ressourcecenter, hvis hovedfunktion er at yde den rette støtte til de elever, der har brug for det (adfærdsmæssigt, fagligt, sprogligt osv.)
- Pædagogisk rådsmøde efter vinterferien: Lærerne skal her blandt andet planlægge den fælles faguge, som hele skolen skal deltage i før påske..
Jeg er generelt møghamrende træt af alle de kunstige skel, der sættes op i og omkring folkeskolen. Man kan ikke adskille pædagogiske opgaver og undervisning, det "sociale" og det "faglige", forberedelse og undervisning, møder og pædagogisk virksomhed... osv. Det virker på mig, som om medierne/politikerne/familien Danmark har accepteret, at vi taler ud fra laveste fællesnævner, når vi skal snakke folkeskole. Helikopterperspektiv, helhedstanker, nuancer og gråzoner er for svært at forholde sig til, så lad os koge det ned til: Lærerne underviser for lidt og holder for meget ferie. Og jeg har også gået i folkeskole, så jeg ved nok, hvordan det er..." Så kan vi alle sammen sidde derhjemme og hidse os op over det - især da i disse krisetider, hvor vi "fandeme vil have noget for pengene".
En lærers kerneydelse er undervisning, men for at levere denne kerneydelse er der brug for en masse arbejde, der ikke nødvendigvis ligger i klasselokalet fra 08.00 - 14.00.
Det kan godt være, at det er svært at tro på, hvis man ikke selv har været i det, men lærerens arbejde slutter bare ikke, når undervisningstiden gør.
Vi kan da godt sige, at lærerne skal arbejde fra 08.00 - 16.00 hver dag. Det betyder så også bare, at skole-hjemsamarbejde, forberedelse, retning af opgaver, teammøder, møder med PPR osv skal placeres i det tidsrum, og det skal da f.eks. nok blive interessant at fortælle de hårdtarbejdende forældre i speltkvarteret, at de alle skal nå at komme til skole-hjemsamtaler inden 16.00...
Vi kunne også tale om "uden højeste arbejdstid", som jo oftest er noget, der optræder inden for det private. Det er jeg da med på, hvis lønnen bliver derefter, og jeg får muligheden for at møde på arbejde på forskellige tidspunkter og placere min ferie, hvor det kan passe med en billig flybillet.
Jeg siger ikke, at der ikke er nogle arbejdstidsmæssige fordele ved lærerjobbet. Jeg er da glad for, at jeg kan placere dele af mit arbejde på det tidspunkt, jeg har lyst - vil jeg f.eks. rette opgaverne kl. 21.00 en onsdag aften, jamen så gør jeg det. Ligesom at jeg pt. pga. mit skema har mulighed for at lægge min forberedelse tirsdag eftermiddag, da jeg kun underviser 3 lektioner om tirsdagen. Hvis jeg engang er så heldig at få børn, er det da klart også fedt, at jeg ofte vil kunne hente dem før 16.00 og så placere resten af mit arbejde, efter børnene er puttet. Det har da været med i mine overvejelser omkring jobbet som lærer, at jeg som det lærerbarn jeg er, vidste, at jeg som lærer ville få en blanding af skemalagt og fleksibel arbejdstid. Man kunne snildt her også skrive noget om, hvordan man arbejder i den skemalagte tid. Hvordan man er "på", når man skal undervise 28 børn, men den tror jeg lige, at jeg lader ligge lige nu...
Der findes bare tusinde andre job, hvor man sagtens ville kunne slå ned og forlange "mere for pengene", uanset hvor uvidende dette krav måtte være. Den store forskel er bare, at disse job er ikke på samme måde er allemandseje.
Jeg kunne sagtens fremhæve to af mine nuværende kolleger, der har en fortid i henholdsvis reklame- og musikbranchen, som begge gentagne gange har sagt, at man ikke ved, hvor hårdt arbejdet som lærer er, før man står i det.... men egentligt er det slet ikke mit budskab. Jeg synes ikke som sådan, at det er synd for mig, men jeg er træt af, at mine arbejdsforhold skal dikteres på så ignorant og fordomsfuld måde, som det er tilfældet pt.
Jeg har ikke altid været og er ikke altid synderligt imponeret af min fagforening - også selvom jeg har en fortid som aktiv i den, men på det her område, bakker jeg op om behovet for den ekstraordinære kongres - og håber inderligt, at det nytter noget, bare lidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar