..har jeg vinterferie (Tag den Danmark - "Nu bliver I bange, men vi skal længere ind... "), som skal tilbringes nordpå. Og selvom der er i håndbagagen både findes grammatikopgaver og diktater, der skal rettes og en bog om individuelle læsetest, som jeg skal sættes ind i, så glæder jeg mig ærligt talt til at slappe lidt af. Der har været mere end almindeligt gang i det knapt så rosenrøde barndomsliv siden jul, og jeg har brugt og bruger meget energi på at finde ud af, hvordan jeg bedst tackler det som klasselærer... Lidt opladning hos lærerforældrene kommer sikkert at gøre godt.
Og så det der med håndbagage... Det er jo ikke fordi, at jeg forestiller mig, at jeg skal rette opgaver på flyturen til Aalborg. Jeg mener, man kan jo knap nok nå at få frakken af, før sikkerhedsbæltet skal spændes igen, da "vi starter indflyvningen til Aalborg om få minutter". Men jeg gider simpelthen ikke betalte 50 kroner for at tjekke min bagage ind. Det lyder måske ganske ulogisk, når jeg sikkert om nogle timer spenderer noget nær samme beløb på en "skinny vanilla latte" i Starbucks, når fly frem og tilbage koster mindre end at tage toget, og når jeg jo ikke just er kendt for ikke at være ejer af diverse dullegrej, som i håndbagagen kun må være i 50 ml størrelsen... MEN et eller andet i mig bliver bare tosset, når jeg når dertil i billetbestillingen - måske fordi jeg også ved, at jeg skal betale 40 kroner (!?) for at bruge mit visakort til at betale med. Så jeg pakker troligt min oversized fake lædertaske med tøj, der nøje placeres, så det fylder mindst og en gennemsigtig toilettaske med diverse prøvestørrelser af mit dullegrej, alt imens jeg frustreres over, at jeg dog i det mindste ikke kunne få lov at medbringe min gode håndcreme (Avène, gave fra lille Lærke til min fødselsdag - prøv den!!), da den er på 75 ml. Hvornår har nogen sidst angrebet et fly med håndcreme??? Ja, jeg spørger bare...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar