Når børn har det svært og Marie på sommerferiekoloni

Der burde være flere arbejdsuger på 2 dage... Det er jo lige til at holde til;-)

Efter en lang ferie er jeg i gang igen, og selvom det var en noget kort uge, har jeg allerede nået at skulle tackle sygdom i børnehøjde - ikke lige noget, jeg har lært på seminariet, men ligesom ved alle de mange andre ting, jeg ikke har lært i min beskyttede tilværelse som lærerstuderende, måtte jeg praktisere "learning by doing" og bruge min sparsomme erfaring og forhåbentlig nogenlunde veludviklede kommunikationsevner.
Det er ikke let, når børn har det svært, og det gør ondt helt ind i hjertet, når jeg er vidne til børn, der tumler med livsproblemer, der er langt større, end deres små skuldre kan bære... Samtidigt er det lidt en udfordring at skulle bevare roen, mindske dramaet og forklare "livsproblemer" for klassekammerater på en måde, der skaber vished - uden frygt. Historien har forhåbentligt (og formentligt) en lykkelig slutning, men vejen dertil er ikke helt nyasfalteret og gangbar. 

De to dage har dog også budt på diverse positiviteter. Ud over gensyn med søde kolleger - med den traditionelle genopfriskning af julefrokostens sjove aktiviteter, som i sig selv bare altid er godt, har jeg også fundet ud af, at jeg nok egentligt gerne vil med på skolens sommerferiekoloni i år som køkkenpersonale. Der er blevet efterlyst personale, og da jeg fik snakket med ham, der står for kolonien, blev jeg stort set overbevist om, at det kunne gå hen at være en super cool og hyggelig oplevelse. Jeg har tidligere overvejet det der med koloni, da jeg jo har en lang sommerferie og masser frihed, fordi jeg ikke er bundet af hverken mand eller børn (for én gangs skyld brugbart...), men tidligere har jeg mest af alt været drænet for energi og tænkt noget i nærheden af "Fandeme nej, jeg skal ikke have noget som helst med børn at gøre i min ferie", men min situation er lidt anderledes nu. Dels tager jeg overvejende glad på arbejde - og hjem fra arbejde, dels er det skolens egne børn og skolens personale, og endelig (og vigtigst måske) ser det ud til, at jeg kan få lov til at stå i køkkenet og lave knap så meget pædagogisk. Hyggeligt selskab, ekstra penge til forsøde resten af sommerferien med, havudsigt og gratis kost og logi - tror sgu egentligt, det kunne være meget godt.

Som min søde niece siger "Vi får se".