torsdag den 26. januar 2012

Kulde, træthed og...

Ja, så kom frosten, lige som vintergækkerne faktisk var begyndt at titte frem i haven, men de plejer jo at være ret modstandsdygtige. Nøj, hvor er det bare koldt at cykle til Østerbro i frostvejr, mens man ligner jordens største nørd med hue på under cykelhjelmen. Det opvejes lidt af den der sejhedsfølelse af at klare kilometerne - også i kulde.

Jeg ved ikke, om det er kulden, efterveer fra min 30 års fantasyfødselsdagsfest (som i øvrigt var ganske vellykket, hyggelig og underholdende) eller sådan almen januartilstand, men jeg har simpelthen været SÅ træt denne uge. Jeg har på en eller anden måde formået at klare kursus, tackling af den uhyggelige busulykke, som en af mine elevers lillesøster var med i (hun er HELDIGVIS okay!), almindelig undervisning, drengekonflikter, forberedelse (herunder fremstilling af opgavemateriale til roman, som ungerne har læst) og fundet tid/energi til 4 tøjvaske og oprydning af lejlighed, men jeg er sgu ikke helt sikker på, hvordan det har ladet sig gøre... Lige nu er kl. 20, og jeg fuldstændig putteklar.

Heldigvis er det jo fredag i morgen (hvor jeg oven i købet først møder til 2. time), og godt nok skal jeg have besøg af min dejlige niece fra lørdag til søndag, men for det første er det jo hyggeligt, og for det andet skal jeg i morgen ikke lave noget som helst andet end at lave lidt dejlig mad, tage mig et glas rødvin og se semifinale (herrehåndbold, I love you!)

Jeg har tænkt lidt i denne uge, på fortid og fremtid... måske foranlediget af festfusionen af kolleger her i weekenden, måske bare fordi den ugen med træthedstema har været "velegnet" til tankemæssigt overarbejde. Det er snart et år siden, jeg fik at vide, jeg skulle forflyttes....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar