Et skoleår er gået. Det første som uddannet lærer. Sidste år gik jeg på sommerferie med stolthed og følelsen af virkeligt at have opnået noget. Det var sgu også ganske målbart; jeg havde ført en 9. klasse til danskeksamen, og selvom jeg nok ville have gjort ting bedre og anderledes i dag, så var jeg alligevel tilfreds med resultatet. Jeg havde købt min første lejlighed, og så var der jo også lige den ganske væsentlige pointe, at jeg efter 7 år endelig havde gennemført læreruddannelsen.
I år synes jeg, at jeg er gået på sommerferie med lidt mere blandede følelser. Jeg er både glad og stolt over der, hvor jeg er nået til med min 5. klasse, men hvor der sidste år blev bundet en masse sløjfer, så er jeg nu nok mere der, hvor jeg tænker noget med at være godt på vej, selvom fundamentet stadig er en smule ustabilt... og det gælder vist ikke kun i forhold til selve klassen, men også i forhold til mig selv som lærer, kollega og "ansat" (i mangel af bedre udtryk).
Jeg tror imidlertid, jeg har lært rigtig meget i år. Her skal ikke følge en længere roman, men jeg ville alligevel tillade mig at nævne et par punkter.
- Jeg er blevet mere bevidst om at sætte grænser over for forældre, hvilket blandt andet betyder, at jeg ikke har udleveret mit nye nummer. I stedet må forældrene ringe til skolen eller kontakte mig på mail. Det fungerer nogenlunde, og giver mig i hvert fald lidt mere ro.
- Jeg er blevet klar over, hvor meget det betyder for mig at have en rytme omkring min forberedelse. Jeg duer ikke til det der "dag til dag". Jeg er blevet bedre til at tro på, at jeg ikke er en fiasko, når kreativiteten er mærkbar lille, og undervisningen derfor bliver noget med "Sådansk" og "læs den her tekst og svar på spørgsmål"... men selv de kedelige timer skal helst planlægges en uge ad gangen og skrives ned i stikord i lærerhæftet - og helst ikke i weekenden.
- Jeg har i løbet af skoleåret virkeligt erfaret, hvor vigtigt det er at have gode kolleger. Det betyder alverden for mig, at der er nogen, der træder til, når jeg ikke magter mere, at der er nogen, der trøster, laver sjov og sparker til mig, når jeg har brug for det. Jeg tror ikke, at jeg har oplevet én arbejdsdag, hvor jeg ikke har grinet i år, og det er et parameter, som har værdi (for mig!).
- Jeg har lært, at ting tager tid...
Det interessante er imidlertid, at skal jeg nævne, hvad der har fyldt mest i løbet af dette skoleår, så er det her, at jeg er nødt til at gøre et nedslag. Jeg synes ikke, at det er let at lære at indgå i det spil, der er omkring læreren og dennes undervisning fra makropolitisk niveau på borgen til skoleniveau. Det er svært at skulle være garant for pædagogiske idealer og faglig stolthed, når institutionen folkeskolen mere og mere drives som en virksomhed, der skal l
evere "varen"....MEN MEN MEN nu har jeg ferie - velfortjent synes jeg selv - og indtil årsplanerne begynder at kalde højere (pt. er det en meget sagte hvisken), vil jeg lægge folkeskolelæreren lidt på hylden og i stedet givet mig hen til den 28-årige Marie, der for første sommerferie i lang tid har friheden til helt at gøre, hvad hun vil. Der er intet sommerferiearbejde, ingen LL-møder og ingen flytning. Der er blomster i haven, grill på verandaen, booket tur til Nordjylland og Dublin og dejlige mennesker at være sammen med!
God sommer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar