Suger bare det sidste ferie til mig for fuld udblæsning! Afslutter en gennemført fantastisk og meget afslappende sommerferie med en tur til Dublin sammen med Anne! Glæder mig HELT VILDT (tager afsted senere i dag).
Tirsdag tog jeg de første reelle skridt i forhold til det nye skoleår - jeg sorterede papirer, hæfter og bøger! Tiltrængt! Og mens jeg sad omringet af gamle kopiopgaver, som aldrig blev rettet og noter til højre-venstre skalaen, slog det mig, at uanset hvilket system jeg nu fandt på i forhold til opgaver og papirer, så er sandsynligheden ret stor for, at jeg næste år ved samme tid igen sidder omringet af papirer.... og aktiviteten vil sikkert blive gentaget indtil jeg når pensionsalderen (hvis sådan noget overhovedet eksisterer til den tid?!). Ja, ja... Men lige nu er der da orden i reolen;-)
I går blev arbejdet så mere konkret, da jeg fattede min kinabog, mit penalhus og dankort og tog på Riccos i Holmbladsgade. Her svælgede jeg så i latte, mens jeg brainstormede i forhold til årsplaner. Jeg fortsætter jo med alle mine timer - kristendomskundskab undtaget (det var fint nok at prøve, men synes godt nok, at det er svært at være inspirerende i et fag, som man ikke er uddannet i). Derudover får jeg jo glæden af min egen klasse i hjemkundskab....jeg satser i hvert fald på, at det bliver en god oplevelse!
Jeg synes faktisk, at mit brainstormeri gik over al forventning, og jeg tror, at jeg er klar til at gøre arbejdet færdigt, når jeg kommer hjem fra Dublin.
Kinabogen kommer med- hvis nu jeg skulle blive inspireret til noget.... men det er nok mest realistisk, at den vil blive brugt til at skrive en adresse ned på en god pub:-D
Ses!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar