Det er mandag, kvinders internationale kampdag og dagen efter første weekend i marts. Tre ting, der set med udefrakommende øjne ikke lige hænger oplagt sammen, men som for mig fordrer et indlæg på bloggen om... tja.. lidt af hvert.
For 4 år siden havde jeg på denne dag min første rigtige "arbejdsdag" som næstformand i Lærerstuderendes Landskreds og herefter fulgte to intense, naive, hårde, fantastiske, skøre og lærerige år. To år, der gjorde mig klogere på mange ting - ikke mindst mig selv.
Da jeg gik af, var jeg imidlertid nødt til at indlede en personlig "redefineringsproces". Jeg skulle finde frem til, hvem jeg var uden LL, men med LL i bagagen. Det har taget tid, og (tillad mig at dvæle lidt i metaforerne) tasken har indimellem skulle pakkes om, visse ting har måttet blive på hylden, andre ting smides ud og nogle ting var tungere at slæbe på end forventet. Det er dog som sådan ikke noget, jeg vil bruge en masse energi på at vade rundt i her på bloggen. I stedet vil jeg nøjes med at konstatere, at det ikke har været en let proces, men at jeg så småt tror, at jeg er ved at lande et sted, hvor min tid som studiepolitisk nørd er en integreret del af mig og ikke mindst mit lærerliv sideløbende med alle mulige andre erfaringer og oplevelser... og dog...
Måske er det faktisk sådan, at jeg i mit arbejde i et relativt større omfang gør brug af min lærdom fra LL end f.eks. min tid som salgsassistent i London (selvom det er meget smart at have i bagagen som engelsklærer). Jeg var ikke særligt bevidst om det på seminariet, men der er rigtig meget organisatorisk arbejde som lærer. Fra årsplaner til den daglige planlægning af undervisning over møder ... og endnu flere møder.
Jeg har gennem de sidste to år som lærer skullet skabe rutiner og strukturer og lære at bevare overblikket i en ganske kaotisk og meget foranderlig hverdag. Det er noget, jeg stadig lærer, men jeg er sikker på, at jeg er bedre rustet til opgaven efter mine år i LL.
Noget som jeg derimod mener, at jeg er ret færdig med at lære, er det at gå til møder (det lærte jeg saftsusemig i LL). Til gengæld er jeg ved at lære, at det er der andre lærere (og ledere), der ikke færdige med at lære. Jeg har, ganske naivt, klare forventninger om, at jeg har mulighed for at forberede mig til de mange møder, man går til som ansat i den danske folkeskole, og som konsekvens heraf frustreres jeg gang på gang, når der mangler dagsorden, referater og struktur på møder. Dette leder mig til det her med kvindernes kampdag; et begreb som jeg generelt har det lidt svært med. Ikke fordi jeg ikke går ind for ligestilling, lige løn og lige muligheder (og kampen herfor), men jeg synes tit debatten bliver for unuanceret, og derudover synes jeg, at vi skal huske, at der skal være lige muligheder for alle - ikke kun kvinder. Jeg henviser desuden lige diskret til min kusines indlæg om dagen i dag.
Og hvad er så linket til "møder". Jo, jeg deltog i et møde i onsdags, hvor jeg gav udtryk for mine frustrationer omkring manglende dagsorden og mødestrukturer. Det kunne jeg godt, selvom jeg er kvinde, og kritikken blev rettet mod mandelige ledere.... At jeg så efterfølgende pludselig blev ramt af en "gik jeg nu for vidt" følelse, selv om kritikken blev taget godt imod og der blev handlet på den, viser måske meget godt, at kvinder af og til er deres egne værste fjender. Det er ikke mændene, der holder os tilbage på arbejdsmarkedet - det er snarere os selv... ja, og/eller en opvækst i Jantelovens højborg og et mellembarnssyndrom for mit vedkommende.
At jeg alligevel "turde" sige fra, tror jeg i øvrigt også skyldes en god blanding næstformandserfaring og opvækst i et hjem, hvor jeg er blevet tilskyndet selvstændighed og tro på egne evner.
Det her indlæg er vist blevet lidt af en lang rodebutik. Jeg undskylder, og forklarer mig med, at sådan en mandag som i dag (dagen efter første weekend i marts) er en god anledning til at slutte lidt fred med fortiden, reflektere over nutiden og udtrykke håb for fremtiden.
PS: Jeg er nu altså på nogle punkter ganske glad for Janteloven og er desuden stolt af mit nordjyske ophav - bare hvis der skulle herske tvivl herom;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar