Der har vist været lidt stille på bloggen her på det sidste. Endnu en gang må jeg konstatere, at det er svært at skrive, når jeg har virkelig travlt og/eller meget at tænke på, og de sidste uger i allerhøjeste grad budt på begge dele.
Lad mig starte med en af de gode historier fra min lille lærerboble. Fagugen blev sluttet af på fin manér. Alle elever fik både fremstillet et digt om at miste. Digtene var både dybsindige, fjollede, rørende, mærkelige og søde, og da de kom op på fint farvet papir og hængt på blåt velour (er der andet?) sammen med kultegninger, føltes det som om, at det virkelig var lykkes at gennemføre noget meningsfyldt danskundervisning. Efterfølgende fik en kollega og jeg "pyntet" gangen og klasselokalerne op med lidt lydkæder, musik og skilte til at vise vej i byggerodet, og så var der ellers grønt lys for "Store Praledag", hvor skolen skulle fremviste "fagligt praleri" for forældrene. I det store perspektiv vil jeg sige, at det kan være en smule søgt med sådan en dag under en ombygning. Til gengæld var det ganske hyggeligt at hilse på de forældre, der kiggede forbi 5.x. Efter praleri mødtes nogle af lærerne til noget drikkeri, og jeg blev endnu engang mindet om, at jeg virkelig har gode og sjove kolleger
I den mere seriøse ende har jeg ikke alene været på kursus i skole-hjem samarbejde, men virkelig fået praksisoplevelser i relation hertil. Jeg vil naturligvis ikke gå i detaljer her på en halvoffentlig blog, men blot sige, at jeg har gjort mig nogle erfaringer med "den svære samtale", grænser mellem lærerliv og privatliv og hvordan begrebet "den inkluderende folkeskole" er noget mere kompliceret, når det skal udføres i praksis og ikke bare diskuteres til en eksamen i pædagogik.
Endelig synes jeg, at der fortsat er mange udfordringer med larm, uro og det jeg vil tillade mig at kalde "attitudeproblemer" i min klasse. Det er indimellem rigtig hårdt at undervise, og jeg går med mange tanker om, hvordan jeg skal få ændret på det. Selv de erfarne lærere er frustrerede og kan heller ikke "nå igennem". Det er selvfølgelig ikke særlig godt, men det er nu rart, at det ikke bare er mig, der er ny lærer og ikke kan finde ud af det.
Jeg tror, at jeg efter vinterferien (som ikke overraskende falder på et tørt sted) vil prøve noget med en fast rutine med klassemøder og i det hele taget i en periode prioritere klassens sociale trivsel lidt over staveordene, men alt er stadig lidt i tankestadiet.
Nu først de sidste 3 skoledag og så vinterferie, hvis start fejres med cocktails og fest på lærerværelset.
Det er fedt at være lærer! Men det er indimellem også bare ganske hårdt at få mine (pædagogiske) tanker og idealer omsat i en foranderlig og udfordrende praksis. "Try again, fail again, fail better"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar