tirsdag den 12. januar 2010

Man er vel mellembarn...

Jeg er langt hen ad vejen helt med på tanken om, at man som lærer et tilknyttet klasser i indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskoling. Ikke fordi jeg mener, at man som lærer ikke skal være pædagogisk-fagligt funderet i samtlige af skolens alderstrin (for det gør jeg hr. Haarder - og det var en fejl at aldersopdele LU), men fordi jeg mener, at det giver mening for børnene, hvis man er en gennemgående figur i deres hverdag frem for "ugens gæst". Ordene kontinuitet og synlighed har fået gradvis større og større pædagogisk betydning for mig siden slutningen af april 2008, hvor jeg første gang satte mine fødder i daværende 8.u's klasselokale.

Samtidig må jeg indrømme, at selvom jeg nyder at have de fleste timer på 5. årgang, hvor det med at gå i skole langt hen ad vejen stadig er fedt, og hvor en vis barnlig naivitet stadig er herskende, så er der også bare noget gennemgående befriende ved mine samfundsfagstimer i skolens 8. klasser. Det er fedt at undervise en aldersgruppe, hvor det er okay at tage lidt pis på hinanden, være ironisk og komme til at sige "hold kæft", hvor man ikke skal trøste og sætte plaster på og skære alle instrukser ud i pap.

- og hvad er så pointen med dette indlæg? Tja... vist ikke meget mere end endnu engang at konstatere, at mellembarnet er lidt "på den ene side, på den anden side".

PS: Synes stadig jeg er træt.... gad vide om det er efterveer fra ferien, undervisningen eller måske bare det faktum, at jeg bruger en masse fysisk energi på at holde mig varm, når jeg er på arbejde... bum bum

Ingen kommentarer:

Send en kommentar