- Har jeg boet i Brovst, Aalborg, London, Århus, IC3-toget og København (Amager)
- Har jeg læst Harry Potterne bøgerne - 3 gange
- Er jeg blevet student og professionsbachelor (læs: lærer)
- Er jeg blevet moster for jordens dejligste niece
- Har jeg lært at spise sushi... og lært at lave sushi
- Har jeg været næstformand for Lærerstuderendes Landskreds i 2 år
- Har jeg (i lidt tilfældig rækkefølge) været været i England, Irland, Bulgarien, Finland, Norge, Tyskland, på Island og i Sverige (et utal af gange, eftersom jeg jo har min lille svenske familie i Malmø)
- Har jeg lært at drikke kaffe, som jeg (modvilligt) faktisk i dag kan drikke sort
- Har jeg været til koncert med Backstreet Boys, Madonna, REM, Dave Matthews og Take That
2009 startede i bachelortåger. Det var en hård proces (dog afhjulpet meget af et meget hyggeligt samarbejde med Anne), men ser jeg tilbage, så er stolt af, at det lykkes for mig at kombinere bacheloropgave og 9.v. Jeg fik 10, og selve eksamen var på mange måder fuldstændig surrealistisk, da jeg var ny på Frederiksberg Seminarium og derfor sad med 3 ukendte undervisere og talte om demokrati i skolen og efterfølgende tog til elevrådsmøde på mit arbejde...
Forsommeren bød på mit første lejlighedskøb. Det gav mig en helt urolig følelse af selvstændighed, at jeg klarede processen stort set alene. Lejligheden er virkelig min base i en lettere kaotisk hverdag, og jeg nyder at have flere rum (!).
Derudover førte jeg for første gang en klasse til eksamen. Det var helt vildt spændende og lidt af et kick at sidde "på den anden side af det grønne bord". Alt i alt en god oplevelse, som har givet mig mod på at gøre det igen.
Efterfølgende gik jeg selv til eksamen, og lige omkring skt. Hans kunne jeg officielt kalde mig lærer. Eksaminerne gik godt. 10 i skriftlig og mundtlig engelsk og afslutningsvist et 7-tal i hjemkundskab.
Da først eksamensbeviset var i hænderne, skulle jeg flytte fra Holmbladsgade til min nye lejlighed, og flytteriet var en mulighed for at blive mindet om hvor mange gode venner og veninder, jeg har i mit liv. En stor tak skal lyde til jer alle, der har malet, gjort rent, pakket, slæbt osv.
Det sidste halve år har jeg jo skrevet om her på bloggen, så det behøves jeg vist ikke sige så meget om. Jeg er blevet "rigtig" lærer på fuld tid, og indimellem har jeg lyst til at skrigende væk, andre dage kan jeg knap nok få armene ned af ren begejstring, og af og til er det virkelig bare et arbejde, som skal passes, så der også går løn ind næste måned.
2009 har naturligvis også budt på en masse gode oplevelser med familie og venner; fra niecens første overnatning i lejlighed, tur på Island med Lone, mange mange mange hyggelige aftener med Anne (Criminal Minds og mad med kød!) til besøg af Helle (i november første gang med kæreste - han får mange points for at tage herover for at møde veninden) og besøg hos Helle (her i december hos Helle og Tonni - i snestorm!)
I den sammenhæng er det vist også værd at nævne en fantastisk juleferie hjemme i Nordjylland med sne, god julemad, whist og snak.
Nu lakker året mod enden og i aften kommer venner og veninder til en forhåbentlig hyggelig nytårsaften. Jeg har i år forsøgt at nedtone det hele lidt, men champagnen er da alligevel lagt på køl og bordet dækket med nytårspynt, og nu vil jeg ud i køkkenet og forberede snacks til dronningens nytårstale.
GODT NYTÅR TIL JER ALLE! - Vi skrives ved i 2010.
Jamen så kan man vel også sige, at vi to har et slags jubilæum?!?? TAK for de første 10 år af vores venskab!! Jeg ser frem til de næste 70!! :)
SvarSletÅh ja, det har jeg da slet ikke skrevet. Ret vigtig pointe! Hvis de næste 70 bliver bare i nærheden af at være så gode som de første 10 sammen, jamen så kan vi da vist se frem til både at fejre kobber, sølv, guld og diamant"bryllup"
SvarSlet