Efterårsferietanker

Åh, sådan en uges efterårsferie får sørme hurtigt ben at gå på. Jeg har tilbragt store dele af ferien på min sofa med Star Wars film og tv-serier - og for en gangs skyld har jeg ikke dårlig samvittighed. Jeg kunne godt nævne alle de ting, jeg burde/kunne have gjort (e-planer, havearbejde, oprydning osv.), men jeg er faktisk ikke i tvivl om, at krop og sjæl havde rigtigt godt af en time-out.
Der har også været tid til herligt besøg fra niecen med ZOO-tur, maling, legeplads, "Lille Nørd" og forkælelse. Åh, hvor jeg dog under alle med søstre at blive moster! Det er simpelthen så særligt og værdifuldt.

I morgen starter hverdagen igen. Jeg har nu klaret 1/4 af skoleåret og tager hul på de sidste par måneder inden juleferien. Jeg skal have lavet elevplaner, holdt skole-hjem samtaler, testet diverse elever i specialcenterregi og i det hele taget have et helt typisk travlt lærerefterår.

I sidste weekend sagde en veninde til mig (der selv har prøvet at forlade en skole, hun var glad for - dog frivilligt!), at det tager da mindst ét år at falde til et nyt sted. Det var rart at få bekræftet, at det ikke bare lige er noget, der sker fra den ene dag til den anden. Jeg kan nemlig indimellem godt gå rundt med en fornemmelse af, at min omverden (og måske i virkeligheden også mig selv???); venner, familie, gamle kolleger, nye kolleger alle forventer, at jeg da nu må været "kommet videre", at de idioter, der sendte mig væk fra Gangsterskolen på ingen måde er værd at bruge tid på, når de har opført sig, som de gjorde. Og de har helt ret! De er ikke værd at bruge tid på. Det har jeg gjort så rigeligt. Jeg har de første ti uger på 2100-Speltskolen oplevet, hvor stor en forskel det gør i ens hverdag at have en dygtig leder, der kan kommunikere og udviser tillid. Jeg kan også bare godt mærke, hvor stor en forskel det gør ikke længere at arbejde sammen med mine gamle "gangsterkolleger". Jeg savner dem! Og indimellem har jeg svært ved at finde "rummet", hvor det er okay, for det kører jo. Jeg har nye rutiner, jeg snakker med mine nye kolleger, jeg har det godt med mine nye elever og jeg har en ny ledelse, som rent faktisk magter deres opgave.
Det kører! Og alligevel.... Tja...

Jeg sætter min lid til ordsproget om at" tiden læger alle sår", og så tror jeg måske, at jeg lige så stille skal forsøge at slutte fred med, at den her forflyttelse har pillet en lille smule ved min tilgang til arbejde. Jeg er stadig både engageret og pligtopfyldende (det tror jeg slet ikke, jeg kan lade være med at være - det har jeg sgu fået ind med modermælken og opdragelsen i det nordjyske), men en lille del af mig er måske blevet lidt mere kynisk omkring nogle ting... Om det er positivt eller negativt, ved jeg faktisk ikke?

Nu vil jeg gå ud og koge en masse dejlig danske efterårsæbler til æblegrød og i det hele taget svælge lidt i sidste feriedag.


God søndag derude!