tirsdag den 22. februar 2011

En kold tirsdag med lister

Sikke koldt der er på Amager (sikkert også i resten af landet)! Ja, man er måske en kliché på en dansker, når man sådan skriver om vejret, men iiiih, hvor jeg fryser (skrivepause, mens jeg henter en dyne at pakke mig ind i)

Inspireret af andre bloggere vil jeg forsøge mig med en lille liste:

Jeg sætter stor pris på, at:
  • Jeg har nogle fantastiske veninder! (og jeg denne weekend mærkede en af disse veninders baby sparke i hendes mave)
  • Jeg ikke er ældre, end at min mor sørger for livretter, når jeg er hjemme
  • Jeg ikke er ældre, end at min far henter og bringer mig i bil (som en anden teenager), når jeg er hjemme
  • Mænd og kvinder er forskellige
  • Jeg - trods alt - griner hver eneste dag på arbejde
Det undrer mig, at:
  • Jeg er hurtigere om morgenen, når jeg skal møde 8.45, end når jeg skal møde kl. 08.00. 
  • Der ikke bliver bygget Starbucks andre steder i København end i lufthavnen
  • Mennesker bliver vegetarer
  • Der findes mennesker, der stemmer på Dansk Folkeparti
  • Der virkeligt kan være så stor forskel på (samme) elever mandag og tirsdag
  • Jeg endnu ikke har kastet noget hårdt mod tv'et, når der kommer den der irriterende Føtex-reklame
Jeg drømmer om:
  • Min egen vaskemaskine
  • At få fikset mine lamper i køkkenet (og ikke mindst de mystiske forbindelser, der pt. gør, at jeg ikke kan bruge opvaskemaskine og ovn på samme tid)
  • En rejse til England, Skotland og Irland... eller New York
  • En Kitchen Aid køkkenmaskine (sikke mange koldhævede boller, jeg skulle bage
  • Forår og en forårstrimmet have
Jeg vælger at tro på, at:
  • Det kan betale sig at kæmpe
  • Der er en mening med galskaben
  • Jeg snart får sat billeder op
  • Jeg gør det nogenlunde som lærer i den danske folkeskole
  • Der findes skadeligere ting i verden end cola light og creme med parabener


Og nu skal jeg sørme have varmen under dynen (kombinationen kold tirsdag og træt Marie er ikke rigtig god)

1 kommentar: