Status: Torsdag aften. Har lige spist thai takeout og set et program om den svenske kronprinsesse. Har det lidt som om, at jeg er ved at blive syg, men mistænker træthed og sol som primær årsag til utilpashed. I morgen har jeg sidste "normale" skoledag, og herefter følger en uge, der skal bruges på tur til zoo, film, stranddag, oprydning og generel afslutning i 5.x, og så er der dælme længe ventet sommerferie!
Jeg har haft en rigtig god juni måned i min klasse. Jeg kan mærke, at de har rykket sig meget, men synes godt nok også, at det har krævet "blod, sved og tårer" fra egen og kollegers side. Der har skullet sættes grænser for graden af rummelighed, der har skullet skrives breve til forældre, holdes særlige skole-hjem samtaler og tages nogle kampe på vegne af eleverne - og absolut også med eleverne. MEN nu er det faktisk sådan, at jeg oplever mange dansktimer, hvor "skæld ud" er på et minimum, hvor eleverne arbejder, og hvor de opfører sig pænt over for læreren og hinanden.
Jeg var helt enormt stolt, da ungerne i starten af juni bestod deres heltetest og fik en masse ros af deres heltetræner. Jeg kan ikke helt huske, om jeg har fortalt om dette projekt her på bloggen, men man kan læse mere om det her.
Jeg har haft episoder, hvor jeg har kunnet stoppe op og decideret observere forskellen; se hvordan de her unger nu går på biblioteket uden problemer (det er endog hyggeligt), hvordan drenge og piger fint spiller fodbold sammen i gården og eksempelvis bare går i gang med at skrive den fantastiske fortælling, som de er blevet bedt om. Det føles som, at det er lykkedes at nå i nærheden af, hvor jeg gerne ville... og det er sgu ret fedt! Vi er ikke færdige, men vi er på vej, og hvor jeg i april var parat til at smide håndklædet, så ender det vist med, at jeg går på sommerferie med masser af mod på at fortsætte!
Jeg er ikke sikker på, at det er muligt at pege på én ting, der har gjort forskellen. I stedet vil jeg nøjes med sige, at jeg lidt forsigtigt tror på, at jeg ender med jordens fantastiske klasse, når jeg engang skal sige farvel til dem i 9. klasse.... i hvert fald hvis de fortsætter samme gode udvikling.
[*krydser fingre*].
Alt har dog ikke været en dans på roser på det sidste. Jeg har snarere vist kampdanset med mine 7. klasser, og jeg er (beklager sproget) ved at brække mig over sure teenagere med rå mængder af attitude. Jeg tror nok, at det generelt er sådan, at 7. klasses elever skal være en smule ulidelige. Kombinationen af hormoner, konfirmation og "vi er ikke rigtigt voksne, vi er ikke rigtigt børn" er bare lige med, at engelsk ikke lige altid har første prioritet. Det kan jeg såmænd godt acceptere, men indimellem synes jeg måske nok, at mine engelsktimer minder mest om en dårlig parodi på "Gangsta's Paradise" eller en anden klichéfyldt amerikansk highschool film, hvor lærerinden skal kæmpe mod modstanden fra de her attitudetunge teenagere. Forskellen er bare, at jeg ikke helt er nået til det der punkt i filmen, hvor seeren ved hjælp af musik og øget fortælletempo fornemmer, at "nu vender det". I det mindste er begge mine 8. klasser stadig helt fantastiske, og det efterlader vel håb for næste år!
Det blev vist indlægget for i aften. Om 6 arbejdsdag har jeg sommerferie! Jeg glæder mig til at fejre det samme med mine kolleger og en kæmpe fadøl!
Marie, over and out
Ingen kommentarer:
Send en kommentar