Bøllebob og tak til mor

En af mine kolleger konstaterede i fredags, at der er lidt stilstand på min blog p.t., og det kan der da vist godt være noget om.
Årsagen hertil er ganske simpel - om end med en kompliceret baggrund. Grundlæggende kan man vel citere en gammel kærlighedssang fra Bøllebob: "Det er så svært at få sagt".

Min knold er i øjeblikket propfyldt af tanker om alt fra fagfordeling (som dog i år har været en noget med simpel proces end sidste år, hvor jeg jo ikke havde nogle "fortsættertimer") til klasselærerudfordringer over mødekultur og kommunikation på arbejdspladsen.

Der var engang, hvor jeg troede, at det, der ville komme til at dominere mine første år, var præstationsangst i forhold til min undervisning og i den forbindelse noget med at finde balancen mellem arbejde og fritid. Jeg vil ikke sige, at det ikke har fyldt, men her på en søndag i maj, hvor jeg (efter et døgns tid i "mosterboble") så småt begynder at tænke skole, så må jeg erkende, at det, der fylder, langt mere er funderet i en masse uhåndgribelige frustrationer, og netop derfor er det ikke så super let at skrive her på bloggen.

Og således kan man bruge en masse linjer på ikke rigtig at skrive noget....

Jeg vil dog sige, at jeg i løbet af den sidste måned er blevet langt mere optimistisk omkring min 5. klasse. Der går stadig alt for meget tid med at være den "sure lærer", og indimellem kan jeg stoppe op og kigge på selv og konstatere, at jeg af og til er lidt for langt fra den lærer, som jeg egentlig bedste kan lide at være... hende, der eksempelvis har overskud til børnene med underskud, og som kan undervise med et glimt i øjet. Alligevel er jeg optimistisk. Det er jeg, fordi jeg kan se, at det er lykkes at rykke på noget, og fordi der i øjeblikket trods alt er flere gode timer i klassen end dårlige.

I øvrigt er det jo Mors Dag i dag, og uden at blive alt for rørstrømsk, så vil jeg da gerne her på bloggen sige, at jeg er glad for at have en mor, der har inspireret mig til både at tage mit job som lærer alvorligt og til at ville noget med de dersens børn, men som også har vist mig, at man ikke behøver at være lærer døgnet rundt for at være en god én af slagsen.

- og alt det andet ukonkrete rod? Tja... det roder, men jeg vil forsøge ikke at forholde mig til det mere i dag, og i stedet bare være Marie og holde søndag på Amager.